Page 1 of 1

RTF-filer og open office

Posted: 6. Aug 2008 18:25
by flemming chr. nielsen
Af og til dyrker jeg lidt slægtsforskning med et program, der hedder Brothers Keeper. Bl. a. kan det generere en anetavle i form af en RTF-fil, men siden jeg fjernede Microsoft Office 2007 på min Vista baserede computer og i stedet installerede Open Office, har RTF-filerne set underlige ud: forkert placering af noter, tilfældig indrykning af linier osv.

Jeg ved ikke meget om RTF-filer. Kan problemet overhovedet have med Open Office at gøre? I hvert fald skal man i slægtsforskningsprogrammet angive hvilket tekstbehandlingsprogram, man bruger og dets tilhørende sti, så jeg gætter næsten på, at der må være en sammenhæng.

Ved nogen mere derom og findes der evt. en løsning.

mvh.
Flemming

Posted: 7. Aug 2008 11:08
by Jens S
Hej Flemming!

Du kan læse mere om rtf her http://en.wikipedia.org/wiki/Rich_Text_Format . Hvis du bruger Windows kan du evt. prøve at åbne filen i Wordpad for at se om den kan klare det, da det ikke umiddelbart ser ud til at OpenOffice har implementeret de sidsttilkommende tilføjelser til RTF-specifikationen som er med i MS Office 2007. Den kommende OpenOffice 3.0 kan læse MSO 2007 filer, men om den kan læse den nye RTF korrekt, har jeg ikke fundet noget dokumentation for.

mvh
Jens

Posted: 7. Aug 2008 11:19
by flemming chr. nielsen
Tak for svaret. Jeg har imens erfaret, at andre har de samme problemer.
Jeg har også forsøgt med WordPad, men det virker ikke - hvis jeg da har angivet stien korrekt. Mon ikke den under Windows Vista bør hedde omtrent som følger:

C:\%ProgramFiles%\Windows NT\Accessories\wordpad.exe

jeg har også prøvet at fjerne de to %

Ellers kan jeg ikke komme i tanker om andre løsninger end at jeg evt. må geninstallere Office 2007, og så er jeg da egl. lige vidt.

mvh.

Flemming

Posted: 8. Aug 2008 14:30
by flemming chr. nielsen
Ups! først nu forstår jeg vist, hvad du mener med at åbne RTF-filen i WordPad. Og nej, det kan WordPad ikke. Filen ser forkert ud.
Men nu ved jeg i det mindste, hvad jeg mangler: et program, der kan åbne og læse RTF-filer. Jeg havde troet, det var en smal sag for Writer i Open Office.
mvh.
Flemming

Posted: 9. Aug 2008 13:10
by thj01
har du prøvet med abiword??

http://www.abisource.com/

Posted: 9. Aug 2008 13:36
by flemming chr. nielsen
Nu prøvede jeg Abiword, og den kan faktisk læse RTF-filer, så de ser ud, som de skal. Mange tak for hjælpen

Posted: 9. Aug 2008 18:16
by flemming chr. nielsen
Helt smertefrit går det alligevel ikke. Jeg åbner RTF-filen i AbiWord, gemmer en kopi som doc-fil og åbner den med Writer. Lidt kompliceret, men det fungerer.
Problemet er kun, at fodnoter i Writer (og i Abiword) står midtercentreret, så hvordan får man dem venstrejusteret eller evt. med lige margen til højre og venstre? mvh. Flemming

Posted: 10. Aug 2008 00:24
by kulu
flemming chr. nielsen wrote:Problemet er kun, at fodnoter i Writer (og i Abiword) står midtercentreret, så hvordan får man dem venstrejusteret eller evt. med lige margen til højre og venstre? mvh. Flemming
I OOo Writer prøv dette, når du har hentet RTF-filen ind, og vil have fodnote venstrejusteret:
Vælg >Format>Typografier
I boksen med typografier væger du "Fodnoter"
Højreklikker på den, vælg "Modificer"
I den nye boks kan du så under fanen Juster vælge fx Venstrejuster.

Posted: 10. Aug 2008 01:16
by flemming chr. nielsen
Jeg gør, som du foreslår; men det ændrer ikke på, at noterne fortsat er centrerede. Må jeg evt. prøve at sende dig den drilagtige doc-fil. Gider du se på den, kan du evt. give mig et praj på min adresse: fcn@youseepost.dk
Jeg er nødt til at gå omvejen over Abiword og doc, for ellers ser rtf-filen med kolonner og indrykninger "slingrende" ud, når Microsoft Office er fjernet. Men når jeg så åbner den af Abiword ud fra rtf-filen genererede doc-fil med Writer, er det eneste problem, der står tilbage, at fodnoter er centrerede.

mvh
Flemming

Posted: 12. Aug 2008 09:48
by thj01
flemming chr. nielsen wrote:Helt smertefrit går det alligevel ikke. Jeg åbner RTF-filen i AbiWord, gemmer en kopi som doc-fil og åbner den med Writer. Lidt kompliceret, men det fungerer.
Problemet er kun, at fodnoter i Writer (og i Abiword) står midtercentreret, så hvordan får man dem venstrejusteret eller evt. med lige margen til højre og venstre? mvh. Flemming
hvorfor gemmer du ikke direkte i odf?? det kan abiword da!

Lige en ting til.

Har du ominstalleret VISTA?? Jeg kunne godt forestille mig at en afinstallation af Word 2007 lavede ged i mere end bare sine egne filer!.

Hvis Word2007 ved en "fejl" har kommet til at slette en central "rtf" fil, så er det ikke nødvendigvis OpenOffices skyld!

Posted: 12. Aug 2008 10:39
by flemming chr. nielsen
Med Microsoft Office er der mange fejlmuligheder, og da jeg kun skal bruge den i dette tilfælde, har jeg nu geninstalleret en minimal Word-del og lagt den et sted, hvor der ikke ustandselig tilbydes opdateringer. Hermed er problemet med RTF-filerne løst og det fungerer. Tak for hjælp og forslag. mvh Flemming

Posted: 28. Oct 2010 19:07
by jaa
Jeg så lige dette indlæg og vil godt spørge videre.

Jeg bruger også Legacy og OO vers. 3.2. Jeg har ingen problemer i at få OO til at åbne f.eks. en efterslægtsberetning i ren rtf-tekst. Mit problem består i, at få programmet til også at vise de billeder, der følger med.

Er der nogen, der kan få billeder i en rtffil over i OO Writer, så vil jeg gerne have opskriften.

Mvh.
Jens Aaberg.