Page 1 of 1

Impress-præsentation

Posted: 27. Dec 2003 23:18
by Guest
Hej
Kan man ligesom i Powerpoint gemme sin præsentation, så den starter direkte op? Så vidt jeg kan se, så skal man først ind i filen, og derefter v.h.a. F9 aktivere præsentatione.
Håber at nogen af jer har en mulig løsning.

Re:Impress-præsentation

Posted: 31. Dec 2003 15:50
by Søren Thing Pedersen
Fra OOo 1.1 kan præsentationer startes automatisk med -start fra kommandolinjen.

Se også:
http://www.oooforum.org/forum/viewtopic ... highlight=

Re:Impress-præsentation

Posted: 10. Feb 2004 20:47
by Claus Sørensen
Søren Thing Pedersen wrote:Fra OOo 1.1 kan præsentationer startes automatisk med -start fra kommandolinjen.

Se også:
http://www.oooforum.org/forum/viewtopic ... highlight=
Fra ovenstående henvisning kan man se, at det er -show og ikke -start.

Under Linux (og formodentlig også Solaris og Mac OS X) skal man huske, at tilvalget skal placeres lige efter kommandoen:

Code: Select all

simpress -show generalforsamling2004.sxi
Det har dog den ulempe (i hvert fald på min installation), at man skal klikke Annuller til AutoPilot præsentation før selve præsentationen går i gang.

Det er dog også muligt at putte det direkte ind i præsentationsdokumentet ved at udføre følgende:
  1. Vælg Funktioner -> Makroer -> Makro....
  2. Vælg i listen Makro fra under navnet for den åbne præsentation modulgruppen Standard.
  3. Vælg Nyt.
  4. Skriv StartAutomatisk og klik OK
  5. Markér det hele med CTRL-A og slette det med Delete-tasten.
  6. Kopiér følgende kode ind:

    Code: Select all

    Sub StartAutomatisk
      ThisComponent.Presentation.Start 
    End Sub
  7. Luk makroredigeringen ned med ALT-F4.
  8. Nu skal makroen tilknyttes hændelsen Åbn dokument ved at vælge Funktioner -> Konfigurer.
  9. Oppe i listen over hændelser vælges Åbn dokument og oppe til højre skal Dokument være valgt.
  10. Under Makroer vælges navnet på det åbne dokument og herunder Standard og her igen StartAutomatisk.
  11. Vælg Tildel og luk dialogboksen med OK.
  12. Gem dokumentet og luk det.
Næste gang skulle dokumentet gerne starte præsentationen automatisk, når det åbnes.

Hvis det skal bruges til præsentation på en maskine med Microsoft Windows installeret, så kan man gemme præsentationen som en Microsoft PowerPoint-fil men i stedet for filtypenavnet .ppt, så brug .pps (slå Automatisk filtypenavn fra, der står for PowerPoint Slideshow. Når et sådant dokument åbnes på en Microsoft Windows-maskine med Microsoft Office-installeret, vil præsentationen startes automatisk.

Jeg håber en af ovenstående metoder kan bruges.

Re:Impress-præsentation

Posted: 10. Feb 2004 22:36
by Guest
Tror det vil være et stort ønske at næste version indeholder denne funktion, da en makro jo er temmelig forvirrende. Synes det er lidt af en falliterklæring at man skal gemme i Powerpoint-format!

Re:Impress-præsentation

Posted: 10. Feb 2004 23:19
by Claus Sørensen
Jeg ser det ikke, som en falliterklæring, at man ved at gemme i andre produkters formater, aom understøtter muligheden for direkte afspilning - og dermed giver brugeren friheden til at vælge.

En frihed man ofte ønsker sig af andre programmer.

Så vidt jeg husker bliver automatisk afspilning af slideshows implementeret i OpenOffice.org 2.0, men jeg kan ikke se status i øjeblikket, da der er planlagt nedetid for OpenOffice.orgs webserver de næste par timer pga. hardwareopdatering.

Re:Impress-præsentation

Posted: 11. Feb 2004 09:21
by Søren Thing Pedersen
OOo 1.1 kan eksportere præsentationer til Flash-præsentationer, som indtil videre er det bedste bud på en crossplatform afspiller, hvor man er uafhængig af en OOo-installation. Crossplatform er en del af OOo's målsætning.

Desværre er konverteringen af en præsentation til Flash endnu ikke istand til at konvertere alle funktioner til Flash.

Det ideelle ville nok være en Java-viewer.

Re:lyd i Impress

Posted: 2. Jun 2005 14:14
by Guest
jensh wrote:
Jeg har samme problem, så jeg ville være glad, hvis nogle kunne hjælpe
med at indsætte lyd i min præsentation. Både på de enkelte slides og
som gennemgående musik, hvor slidene skifter undervejs.


Jeg har prøvet at importere et objekt med lyd, men det giver bare en
grim kasse på min skærm, som intet har med lyd at gøre.


Alle mine lyd-filer er wma-format. Er det et problem? Hvis det er,
er der så nogen, der kender en gratis (open-source?) konverter?


Jeg havde også en enkelt MP3-fil på min computer, men den kunne
OpenOffice 1.1.3 heller ikke åbne.


Bedste hilsner

Jens
--