Libreoffice på to computere
Posted: 8. Nov 2014 22:20
Hej,
Min kone og jeg har hver sin computer. Min har Libreoffice, som blev installeret for et års tid siden og siden er blevet løbende opdateret. Min kone bryder sig ikke om at ændre noget som fungerer, så hun har indtil for nylig brugt Openoffice. Programmet var dog begyndt at opføre sig mærkeligt (gik hyppigt ned), så for en måneds tid siden afinstallerede hun Openoffice og installerede i stedet Libreoffice. Det løste øjensynlig problemerne.
Her til aften sad hun så og arbejdede på et tekstdokument med nogle indsatte billeder. Hun ville spejlvende et af billederne, det kunne ikke lade sig gøre. Hun prøvede at starte værktøjslinjen "billede"; det kunne heller ikke lade sig gøre. På en eller anden måde fik hun en dialogboks frem hvor hun skulle kunne behandle et billede (incl. spejlvende det); at dømme efter dialogboksen virkede det, men billedet i dokumentet forblev som det var.
Hun mailede så dokumentet til mig: jeg kunne uden problemer vende billedet og sende dokumentet tilbage til hende, men da hun åbnede det så det ud som det hele tiden havde gjort. Endnu et forsøg resulterede bare i at billedet forsvandt og blev erstattet med et andet billede der ellers hørte til et andet sted i dokumentet.
Meget mystisk!
Vi sammenlignede dernæst skærmbillederne på de to computere. Den ovenfor omtalte dialogboks på hendes PC viste sig at være forskellig fra den tilsvarende boks hos mig. Og værktøjslinjen "billede", som hos mig ligger i bunden af skærmbilledet, gemmer sig hos hende bag de to små pile yderst til højre i værktøjslinjen "standard". En anden forskel er at de forskellige valg i denne linje ikke virker.
Hvordan fikser vi det?
På forhånd tak
munchped