Tidsudregning

Brugerhjælp og support til regneark i LibreOffice Calc

Moderator: Lodahl

Post Reply
poso
Posts: 2
Joined: 25. Aug 2011 17:48

Tidsudregning

Post by poso »

Hvordan trækker jeg en dato med timer og minutter fra en anden dato med timer og minutter så resultatet vises med måneder-dage-timer-minutter.

Jeg håber nogle kan hjælpe mig.
Jens S
Posts: 1091
Joined: 25. Mar 2007 22:42

Post by Jens S »

Hvis det er du ønsker, så vælg Formater > Celler... (eller Ctrl+1) og under 'Tal'-fanen indtast følgende formatkode:
M-D-TT-MM

mvh
Jens
JFM
Posts: 224
Joined: 21. Oct 2003 20:04
Location: Odense

Post by JFM »

Ja nu er jeg faktisk lidt nysgerrig efter, hvordan man så i f.eks. celle A1 gerne vil have flg. indtaster:
31. august kl. 15:14

Er med på hvordan jeg vælger formatet vi CTRL+1

Hilsen

Jørgen
Jens S
Posts: 1091
Joined: 25. Mar 2007 22:42

Post by Jens S »

Du indtaster som 31-8-11 15:14 i cellen og bruger så formakoden:
DD. MMMM "kl. " TT:MM

mvh
Jens
poso
Posts: 2
Joined: 25. Aug 2011 17:48

Tidsudregning

Post by poso »

Hej Jens

Jeg gør noget forkert eller også kan jeg ikke regne.

Jeg gør følgende:
Indtaster i celle A1 1-7-11 00:00
Indtaster i celle A2 2-8-11 12:30 ( det skulle gerne give 32-12-30 )
Indtaster i celle A3 =SUM(A2-A1)
Jeg formaterer celle A3 med formatkode D-TT-MM ( jeg har fravalgt M )
Resultatet i celle A3 viser 31-12-30.

Der mangler 1 time.

Kan du hjælpe mig ?

mvh
poso
Herman
Posts: 11
Joined: 4. Jan 2009 14:21
Location: Aalborg

Post by Herman »

Hvis du i celle A3 vælger formatet DD-MM-YYYY TT:MM, bliver resultatet den 31-01-1900 12:30. Det er fordi kalenderværket regner i døgn fra et nulpunkt sat til 30-12-1899 00:00. Hvis du i celle A3 nu vælger formatet Tal, og kategori Tal, og sætter antal decimaler til fx. 2, bliver resultatet 32,52, altså lidt over 32½ døgn — og det er jo den rigtige tidsforskel på A2 og A1.

Forslag: I celle A3 skrives =AFKORT(A2-A1), Format Tal med 0 decimaler. I celle B3 skrives =A2-A1-A3, Formatkode T-MM. Over 2 celler vises nu dage, timer og minutter. Måske ved andre om det kan vises i én celle.

Med venlig hilsen.
Jens S
Posts: 1091
Joined: 25. Mar 2007 22:42

Post by Jens S »

Hej Poso
Jeg skulle nok ikke have forledt dig til at lave underlige formateringer, som kun du selv kan læse og som kan føre til mærkelige resultater. Formatering ændrer imidlertid ikke på den bagvedliggende værdi som regnearket bruger til beregninger. Datoformatering er beregnet til at formatere et tidspunkt og hvis du til calcs dato-nulværdi 30-12-1899 lægger den difference på 32 dage (fra din udregning), når du frem til 31-01-1900 og formateret som DD vises kun tallet 31.
Så arbejder du med tidsrum så hold dig til dage eller timer som værdier (ikke formaterede tal).

mvh
Jens
mjjzf
Posts: 63
Joined: 20. Mar 2008 14:33
Location: Valby, DK
Contact:

Post by mjjzf »

Ikke for at hijacke denne diskussion, men:
Kan man bruge dette med reference til dags dato?
Jeg arbejder med et dokument, hvor jeg skal kunne sige, hvor lang tid der er gået efter en hændelse - og så gerne få resultatet farvet anden (advarsels)farve, når der er gået 16 måneder, og en anden igen (alarmfarve), når der er gået 18?
Jens S
Posts: 1091
Joined: 25. Mar 2007 22:42

Post by Jens S »

Hvis det drejer sig om regneark, kan du bruge 'Betinget formatering' såsom:
Betingelse 1:
Formlen er NU()-DATO(2011;8;29)>=480
og vælg så en typografi med ønskede farve
Betingelse 2:
Formlen er NU()-DATO(2011;8;29)>=540
og her en anden farve - evt skriftstørrelse

mvh
Jens
mjjzf
Posts: 63
Joined: 20. Mar 2008 14:33
Location: Valby, DK
Contact:

Post by mjjzf »

Glimrende, tak for bidraget. Det skal blive meget anvendeligt.
Er der evt. en måde, jeg kan få output vist i år/måneder/dage?
Post Reply