Autoudfyldning...

Brugerhjælp og support til regneark i LibreOffice Calc

Moderator: Lodahl

Post Reply
HSoegaard
Posts: 2
Joined: 4. Apr 2011 12:51

Autoudfyldning...

Post by HSoegaard »

Hej med jer....

Jeg plejer ellers selv og finde en løsning på de fleste spørgsmål...men nu behøver jeg lidt hjælp til noget som nok er simpelt for nogle af Jer...
Jeg sidder hver dag og udfylder et simpelt regneark/skema med mange faste oplysninger i...
Det er et skema hvori jeg kan se hvad mine lastbiler laver næste dag.

Jeg har 4 celler hvor i der står Bil nr/Chauffør/tlf./vognmand.
Disse sidder jeg hver dag og copy/paster rundt i arket, for ikke at skulle skrive det samme igen og igen...

Hvis jeg nu lavede en 5'te celle foran disse 4..og bare skrev vogn nr. i den celle...kan arket så sættes til automatisk at indsætte den pågældende vogns data i de følgende 4 celler ?
Det ville jo være meget hurtigere end al den copy/paste frem og tilbage.

Er der nogen der har et bud på hvordan jeg kan gøre det..?
Jeg kan godt sende arket...hvis der er nogen som vil se det.

VH Henrik

PS. Må lige indrømme at jeg er "Amalie-blank" omkring makroer.... ;-)
Jens S
Posts: 1091
Joined: 25. Mar 2007 22:42

Post by Jens S »

Hej
Du kan få autoudfyldning ved at sætte en formel i cellerne.
Lad os sige at du har en tabel over alle dine Biler/chauffør/tlf/vognmand i Ark2 i de 4 første kolonner, marker dem og navngiv området som Biler (indtast Biler i navnefeltet til venstre for indtastningslinjen og afslut med enter)
Du indsætter følgende formel i B2 i Ark1(jeg regner med at første række er til overskrifter): =HVIS(ER.TOM(A2);"";LOPSLAG(A2;Biler;2;0)) og kopier nedad i kolonne B ved at trække i cellehåndtaget.
Formlen i C2 skal være:=HVIS(ER.TOM(A2);"";LOPSLAG(A2;Biler;3;0)) og i D2: =HVIS(ER.TOM(A2);"";LOPSLAG(A2;Biler;4;0)) . Alt kopieres nedad i kolonnen.
Når du nu taster et Bilnr ind i kolonne A, vil samme række blive udfyldt med de øvrige oplysninger.
Når du tager nye biler ind, skal du huske at tilføje dem til tabellen, ved at indsætte en ny række som næstsidste. Det duer ikke at tilføje dem i bunden af tabellen, for så kommer de ikke med i det navngivne område.

mvh
Jens
HSoegaard
Posts: 2
Joined: 4. Apr 2011 12:51

Post by HSoegaard »

Hej Jens...

Tusind tak... det må jeg prøve at lege med i aften når roen har sænket sig på mit kontor...

Tak for hurtigt svar....

VH Henrik
Post Reply