Page 1 of 1

Forskellig spaltemellemrum

Posted: 3. Aug 2010 22:01
by Maria
Hej.

Jeg forsøger at lave en pjece - er vant til at lave den på liggende A4. Det er nemt, at sætte siden op som jeg vil have den - med 4 spalter. Den midterste spalte skal være bredere end de to andre.

Men - når jeg næste gang åbner mit arbejde, har den ændret mellemrummene til at være lige store. Er der nogen, der måske har en forklaring på dette og kan hjælpe mig med hvad jeg skal gøre?

Venlig hilsen Maria.

Posted: 4. Aug 2010 12:26
by PKO
Hej,

I hvilket filformat gemmer du filen?

Du kunne eventuelt gemme det i .odt og se om dette ikke afhjælper dit problem.

Posted: 4. Aug 2010 22:45
by Maria
Mange tak!!!

Det ser umiddelbart ud til, at mit problem er løst. Du godeste hvor har jeg brugt lang tid på at forsøge at finde en løsning, og så er den åbenbart bare lige "ligetil"
Jeg forstår mig ikke på forskellen mellem filerne. Jeg er ved at lave en pjece, som jeg senere skal maile til min arbejdsplads, hvor sekretæren skal udskrive arbejdet. Jeg håber, at det ikke vil give problemer at jeg så har gemt arbejdet som odt fil...??

Mange hilsener fra Maria.

Posted: 4. Aug 2010 23:49
by keme
Dit ferdige dokument skal måske gemmes (eller rettere "exporteres") til pdf format for at det så kan åbnes av sekretæren. Det samme kan siges for alle dokumenter som har en layout der skal holdes nøjaktig. PDF formatet er lavet precis for dette.

Posted: 5. Aug 2010 09:03
by PKO
Hej Maria,

Ikke for at komme med en lang udredning omkring forholdet men...

Firmaer som anvender et lukket format bliver EJER af dine data fremfor DIG. Det tvinger dig til at bruge deres program til at tilgå dine data.

Derfor arbejdes der for at data gemmes i et åbent format, således at alle programmer kan tilgå dine data på en korrekt måde.

Du kan eventuelt gennemlæse denne til forståelse af problematikken http://www.version2.dk/artikel/13784-ko ... ntformater.

Hvis vi ikke begynder at gemme data i et format, som er kendt af alle, kan vi risikere at komme i en situation i fremtiden, at vi ikke kan tilgå vore data. Tænk på, hvad dette kan have af konsekvenser i forsknings sammenhænge eller andre!!

Posted: 5. Aug 2010 21:56
by Maria
OK

Mange tak til jer begge. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg kan finde ud af at ændre filen til pdf fil, men det finder jeg vel ud af senere. Foreløbig virker det!!

Og så må jeg vel hellere skrive på, at det er mig, der ejer teksten...

Endnu en gang tak :-)

Posted: 5. Aug 2010 22:10
by Jørgen Rasmussen
Hej Maria

Du eksporterer dit dokument som Pdf ved at gå i menuen Filer -> Eksporter.
Hvor der står Filformat: vælger du PDF.

Posted: 8. Aug 2010 22:14
by Maria
Tak, JR for opskriften på PDF fil.

Venlig hilsen Maria.