Page 1 of 1

indrykning af første linie i afsnit

Posted: 26. Jul 2010 17:47
by flemming chr. nielsen
Nu fungerede det sådan, at når jeg i en tekst starter på et nyt afsnit, kan jeg med tabulatoren rykke første linie 0,5 cm ind.

Men nu har jeg indsat noget ny tekst (som i sin oprindelige placering også har en afsnitsindrykning på 0,5 cm), og der bliver indrykningen pludselig 1,5 cm.

Hvor justerer jeg, så indrykning af første linie i et afsnit ALTID bliver 0,5 cm. Sig ikke, at jeg bare skal oprette en tilsvarende tabulator for det hjælper ikke. Det nytter heller ikke at gå til indstillinger ... generelt, for der står allerede 0,5 cm

mvh.

Posted: 26. Jul 2010 19:12
by Svend Aage Svendsen
Når du har skrevet et afsnit kan du lave indrykning på første linie ved at markere afsnittet med musen. Højreklik - vælg afsnit - indrykning og afstand - og sæt første linie til f.eks. 0,50 cm. klik OK og teksten i afsnittets første linie rykker 0,5 cm til højre.

med venlig hilsen,
Svend Aage Svendsen

Posted: 26. Jul 2010 19:22
by flemming chr. nielsen
Sandt nok, men jeg kan kun gøre det for et afsnit eller nogle få ad gangen. Hvis jeg prøver for hele tekstmængden, fungerer det ikke. mvh. Flemming

Posted: 26. Jul 2010 20:22
by flemming chr. nielsen
Problemet er, at hvis jeg markerer nogle få tekstafsnit, kan jeg gå ind i Formater, Afsnit, Tabulatorer og sætte en tabulator til 0,5 cm, men hvis jeg markerer flere sider og så går ind i Formater, Afsnit, er der pludselig ikke et faneblad, der hedder tabulatorer. Jeg kan se, at en tidligere har haft det samme problem, som ikke blev opklaret. mvh. Flemming

Posted: 27. Jul 2010 09:09
by Yenzen
Grunden til at fanebladet Tabulatorer ikke vises, er at du har markeret flere afsnit med forskellige indrykninger. Dvs. tabulatorindstillinger kan kun være fælles for afsnit med samme indrykning.
(Prøv evt. at markere alt og vælg Formater > Standardformatering for at ensarte indrykninger)

Jeg tror problemet ligger et andet sted, nemlig ved kombinationen af tabulatorer og indrykning af 1. linje. De to ting bør ikke bruges sammen.

Indryk af 1. linje bruges som ren automatik når du skriver en længere tekst - tast enter og det nye afsnit får korrekt indrykning.
Tabulering er en manuel indtastning for at lave en særlig placering af tekst i et enkelt tilfælde.

Et tip: prøv at slå Visning af kontroltegn til. Herved ser du en pil for hver tabulatorindtastning. De svarer til ethvert andet tegn, dvs. du kan slette dem (evt. m. søg/erstat), men de forsvinder aldrig af sig selv.
Hvis du indsætter afsnit fra et andet dokument følger tabuleringer med.

Posted: 27. Jul 2010 13:13
by flemming chr. nielsen
Tak for dit svar. Jeg brugte kun tabulering, fordi den automatiske indrykning af 1. linie i et afsnit i den nye tekst blev anderledes, end jeg er vant til, nemlig 1,5 cm mod sædvanligvis 0,5 cm.

Men så greb jeg til den udvej at standardformatere den nye tekstmasse. Det er selvfølgelig en nødløsning, for næsten al formatering går tabt. Med den omvej og lidt manuelle rettelser ser det ud til at fungere.

I øvrigt er jeg godt tilfreds med OpenOffice, bortset fra, at den blver umådelig kontrær, når der er tale om komplicerede tekster med fodnoter, slutnoter, fodnoter som slutnoter, billeder m. m. Og jeg tør slet ikke tænke på at konvertere den slags tekster til Microsoft Office, for så ser de frygtelige ud.
mvh
Flemming