Page 1 of 1

F(x) Funktioner Starthjælp ud over Sumhvis

Posted: 8. Nov 2009 10:41
by Thomas N
Jeg sidder og prøver at trække data fra én kolonne ud fra en anden kolonne med ét felt´s oplysning. Men de der f(x) driller mig grænseløst. Jeg har ideen men kan ikke få programmet til at gøre det. Jeg bruger funktionen Dhent men den bliver ved med at give fejl504

Hvordan kommer man ind i denne spændende programmering? I hjælp kan jeg ikke se eksempler som jeg kan teste. Jeg glider også rundt i de forskellige betegnelser (databaseområde, databasefelt m.m.)

Hjælp Hælp
Thomas N

Posted: 8. Nov 2009 10:47
by Jens S
Hej

Der er eksempler og forklaringer her http://wiki.services.openoffice.org/wik ... T_function

mvh
Jens

Posted: 8. Nov 2009 12:36
by Thomas N
Det ser rimeligt ud. Har prøvet at kopiere eksemplet over i calc med samme placering. Står i felt C16 og laver funktionen : =DHent(A1:E10; "Age"; A13:E14) - får meddelelse fejl:504

Desværre var det ikke på dansk, men jeg mener at have gjort som der stod.

Mit ønske var at hente indhold fra rækken i kolonne B når det i kolonne A er lig med mit kriterie i eksempel D7 og det så kommer frem i F(x)feltet

Posted: 8. Nov 2009 14:13
by Jens S
Hej
Mit ønske var at hente indhold fra rækken i kolonne B når det i kolonne A er lig med mit kriterie i eksempel D7 og det så kommer frem i F(x)feltet
Hvis du blot vil have de ønskede værdier frem i kolonne C, skriver du i C1:
=HVIS(A1=$D$7;B1;"") og kopierer nedad i kolonnen

Hvis du ønsker summen af de udvalgte værdier i et felt, kan du bruge formlen:
=SUM.HVIS(A1:A10;D7;B1:B10) eller =SUMPRODUKT(A1:A10=D7;B1:B10)
SUMPRODUKT har den fordel at der kan søges på flere variabler f.eks du har et navn i kolonne A , alder i kolonne B og hårfarve i kolonne C og vil søge hvor mange der hedder Brian, er 7 år og er rødhåret:
=SUMPRODUKT(A1:A10000="Brian";B1:B10000=7;C1:C10000="rød")

Hvis du vil have din formel =DHent(A1:E10; "Age"; A13:E14) til at virke skal du være sikker på at de tomme celler i række 14 virkelig er tomme. Marker dem og tryk på delete-tasten for at fjerne evt. mellemrum.

mvh
Jens

Posted: 8. Nov 2009 17:12
by Thomas N
Ja, én linie kan jeg nu søge på. Men hvis jeg vil vide på listen med eks. 60 nr. i kolonne A med forskellige svar i kolonne B,C,D...
På et andet Ark har et billede hvor jeg skriver et nr. og så kan trække svaret fra kolonne B.

Jeg prøver at trække forskellige oplysninger sammen i et billede.

Det kunne være hvis jeg skrev nr. 12 Så ville det komme frem at Huset er på 120 m2, Med rødt tag, Det er beboet, og tlf. hvem .....osv.

Mvh Thomas

Posted: 8. Nov 2009 18:52
by Jens S
Det du beskriver i dit sidste indlæg er en typisk database. Du kan godt lave noget lignende i et regneark, men hvis søgekriteriet finder flere poster der opfylder betingelserne, vil den kun vise én.

Hvis du har dine hus-oplysninger i kolonnerne A1:G500 (et hus i hver række, samme oplysning i samme kolonne), markerer du alt her og navngiver området: Huse (indtastes i navngivnings-rubrikken til venstre for formel-indtastningslinjen, afslut med enter). Første kolonne (A) skulle gerne have et nr (fra 1-500) som vi bruger at søge på.

Lad os indtaste søgekriterie i celle H1 (vælg mellem 1 og 500)
Formel i I1: =LOPSLAG($I$1;Huse;KOLONNE(B1);0) og kopier til højre i cellerne J1;K1 ... indtil der samme antal kolonner -1 som i hovedtabellen.

Dette er én måde at gøre det på, i regneark er der altid flere.

mvh
Jens

Posted: 9. Nov 2009 05:08
by Thomas N
Jeg har ikke fået det til at virke, men har så prøvet SLÅ,OP

Jeg har et felt med søgeord. (opslagsværdi)
Kolonne A med nr 1-500 (opslagsvektor)
Kolonne B med forskellige arealer (Resultatvektor)

Svaret skulle så komme i f(x) feltet . Det gør det også men ikke altid med det korrekte svar, fra én og samme række

Jeg forventer at når søgeord og nr i kolonne A er ens vil den trække svaret på samme række i kolonne B

Er det mig eller driver den gæk med mig?

mvh Thomas

Posted: 9. Nov 2009 10:42
by Jens S
Skriv søgeord i celle C1 og formlen i celle D1:
=SLÅ.OP(C1;$A$1:$A$500;$B$1:$B$500)
så skulle du gerne få resultatet fra kolonne B. Hvis der er flere af søge-værdierne i kolonne A, tager den kun én af dem. Men se muligheder og begrænsninger her http://wiki.services.openoffice.org/wik ... P_function

Problemet med SLÅ.OP er at den, hvis søgeværdien ikke findes, tager den det der kommer nærmest. Hvis søgeværdien er udover det angivne interval, vil den give resultatet fra sidst i kolonnen

mvh
Jens

Posted: 10. Nov 2009 09:55
by Thomas N
nu er det lykkes. Det har drillet med at jeg brugte bindestreger i nr. og havde dem alle som tekst (og kopieret til spørgefelt så formatteringen var ens) da de ellers blev til dato. Så blev "databasen" lige sorteret i stigende rækkefølge og så gik det.

Mange tak mange tak

Men hvis jeg skal ungå alle disse problemer hvordan skal jeg så gøre? kan man set det et sted i regneark eller bøger. Det er dejligt ved dobbeltklik at se hvor det sker og let at ændre ved at trække/flytte kasserne. Og så lige alle disse $tegn som betyder hvad og er det ens hver gang

Mvh Thomas N

Posted: 10. Nov 2009 10:08
by Jens S
Thomas N wrote: Men hvis jeg skal ungå alle disse problemer hvordan skal jeg så gøre? kan man set det et sted i regneark eller bøger. Det er dejligt ved dobbeltklik at se hvor det sker og let at ændre ved at trække/flytte kasserne. Og så lige alle disse $tegn som betyder hvad og er det ens hver gang
Alt kommer efterhånden som du får rutinen, men jeg kan anbefale at du får fat i grundlæggende vejledning i regneark, gerne Excel, da systemerne er meget ens. Prøv dit lokale bibliotek

mvh
Jens