Page 1 of 1

Autokorrektur i Writer

Posted: 19. Aug 2009 14:45
by Skunk
En lærer kom med et besynderlig problem;

Han havde startet Writer, indsat en tabel, og i tabellen ville han skrive 1.0
Dette lavede Writer om til en DATO.

Jeg troede man bare skulle gøre som MSOffice, deaktivere autokorrektur, men Writer gør det stadig.

Calc gør det faktisk også.

Er dette en fejl, eller er det bare mig der gør det forkert?

MVH
Bjørn Ryborg

Posted: 19. Aug 2009 15:56
by Jens S
Hej
For at undgå auto-formatering i tabeller i Writer, skal du ændre Funktioner>Indstillinger>OpenOffice.org Writer>Tabel og fjern markeringen i Indtastning i tabeller -Talgenkendelse

Du kan ikke gøre det samme i Calc, der altid forsøger at tolke indtastningen, men hvis du starter med enkel anførselstegn, bliver indtastningen accepteret som tekst. Altså '1.0 . Anførselstegnet bliver usynlig i arket efter enter og ses kun i indtastningslinjen.

mvh
Jens

Posted: 19. Aug 2009 16:09
by Skunk
Hej

Det virkede. Det er bare underligt at Formater - Autokorrektur - og fjernet flueben for "Under skrivning" ikke virker.

Tak for tippet

MVH
Bjørn

Posted: 19. Aug 2009 16:48
by SME
Hej

Det er også muligt bare at højreklikke på den enkelte tabel (i Writer) og slå Talgenkendelse til eller fra.
I Calc kan du i stedet for et anførelsestegn formatere cellen som Tekst, så burde den ikke forsøge at fortolke det skrevne.

/Stefan