Page 1 of 1
Nulværdi
Posted: 16. Apr 2009 12:49
by Jesper A.
Hej.
Når jeg laver et document (regneark) kan jeg godt finde ud af at slå nulværdien fra så den ikke bliver printet, men hvis jeg derefter gemmer regnearket og åbner det igen, så skal jeg igen slå det fra manuelt.
Hvordan får jeg det gemt så jeg ikke behøver at gøre det hver gang?
Posted: 16. Apr 2009 13:52
by Jens S
Hej
Jeg kan ikke genskabe dit problem her. Hvis du går til Format - Side - Ark og fjerner markeringen ved nulværdier, og derefter gemmer regnearket, vil indtillingen også være sådan når du åbner arket igen.
Du kan lave en brugerdefineret format: 0;-0;"" for dine nulværdi-celler. Så skjuler du dine 0-værdier både på arket og ved udprintning.
Er det et oprindelig et xls-ark?
mvh
Jens
Posted: 16. Apr 2009 14:46
by Jesper A.
Hej.
Jeg har prøvet det du skriver, men det virker ikke!
Det er oprindeligt et xls-ark.
Posted: 16. Apr 2009 18:37
by Jens S
Hej igen
Lad os prøve om det er dit ark eller dit system, der er problemer med.
1. Åbn nyt regneark, marker et område (f.eks. A1:F20), indtast 0 og afslut med Alt+Enter. Herefter formaterer du siden til ikke at udskrive 0-værdier. Under Filer - Vis udskrift skulle du nu kunne se om 0-værdier udskrives eller ikke.
2. Hvis 1. virker skal du åbne dit problem-regneark(1) samtidig med at du åbner et tomt regneark(2). Marker området med indhold i regneark 1, kopier det og indsæt det herefter i regneark 2. (Dette for at slippe for xls-kompatibilitets problemer). Herefter gemmer du arket som .ods . Brug som standard altid .ods og hvis du får brug for sende det til en xls-bruger, så lav en ekstra xls-kopi af regnearket.
3. Hvis det stadig ikke virker, så udskift din profil (søg i forummet)
4. Her bliver du nødt til en nyinstallering (husk at fjerne profilen før nyinstallering)
Kom igen, hvis du stadig har problemer
mvh
Jens
NB! Du er godt klar over, at når du arbejder med skabeloner, er det skabelonen du skal ændre, for at det viser sig i det endelige regneark