Page 1 of 1

søg og erstat (afsnitstegn+mellemrum)

Posted: 19. Dec 2008 11:09
by flemming chr. nielsen
I Microsoft Office var(!) der en praktisk søg & erstat-funktion, hvor man kan lede efter afsnitstegn + mellemrum (eller f. eks. tabulator + mellemrum). Jeg kan ikke finde noget tilsvarende i OpenOffice. Det er ret praktisk, hvis man skal tælle det korrekte antal anslag i et dokument eller udskrive et dokument, uden at (tabulator + ekstra anslag) kan ses i udskriften. Omtrent det eneste, jeg kan finde af den slags i OpenOffice, er søgning efter dobbelte mellemrum. mvh. Flemming

Posted: 19. Dec 2008 12:23
by Ejnar
Hvis du i "Søg og erstat" klikker på "Flere indstillinger", kan du vælge at søgningen er med regulære udtryk. Tabulator+mellemrum er så eksempelvis "\t " (uden anførselstegn). Der er flere eksempler på regulære udtryk i hjælpen.

Posted: 19. Dec 2008 14:59
by flemming chr. nielsen
Den forstod jeg ikke. "\t" skrevet i søg-feltet giver ingen reaktion.

Lad mig prøve et eksempel med linieskift for at illustrere:

Manden gik på gaden.
Han mødte en hund.

(efter første linie er der indsat tre ekstra mellemrum og derefter linieskift. Hvordan søger jeg generelt i et stort dokument efter eksempelvis tre ekstra mellemrum og så et linieskift?)

hilsen Flemming

Posted: 19. Dec 2008 16:28
by kulu
I OOos hjælpefil kan du finde oplysninger om, hvordan du søger og erstatter på bestemte udtryk. Eksempelvis:
. søgeudtrykket "m.ger" returnerer både "måger" og "mager"
\> Finder kun søgeudtrykket, hvis det befinder sig i slutningen af et ord. For eksempel vil "måge\>" finde "havmåge", men ikke "mågeæg".

Åbn hjælpefilen, og søg herefter "Liste over regulære udtryk".

For at søge 3 ekstra mellemrum, kan du blot i søgefeltet skrive 3 mellemrum (3 x mellemrumstasten).

Posted: 19. Dec 2008 18:32
by munchped
kulu wrote:
Åbn hjælpefilen, og søg herefter "Liste over regulære udtryk".
Når jeg kopierer et stykke tekst fra internettet og indsætter det i Writer, optræder der nogle besynderlige linjeskift, som jeg kun kan finde ud af at slette manuelt. Jeg kan ikke finde noget om sagen i listen over regulære udtryk. Hvordan bærer jeg mig ad med at erstatte dem med almindelige afsnitstegn? Jeg vil gerne kunne lave en makro der løser problemet.

munchped

Tekst fra nettet

Posted: 19. Dec 2008 19:50
by guruerne
...brug altid "rediger" - "indsæt speciel" - "uformateret tekst", så undgår du de mange usynlige rammer, underlige linjeskift osv.

:)

Posted: 19. Dec 2008 23:36
by flemming chr. nielsen
Til kulu - jo, jeg ved godt, hvordan jeg søger og erstatter 3xmellemrum, men hvordan pokker søger og erstatter jeg 3xmellemrum+linieskift eller 2xmellemrum+tabulator eller afsnitstegn+2xmellemrum - blot for at skitsere problemet. mvh. Flemming

Søg og erstat

Posted: 19. Dec 2008 23:48
by kulu
Avanceret søg og erstat kan gøres med dette lille program (extention) til OpenOffice.
Det er en smule kringlet at finde ud af, men det virker hvis man kan bruge det.

Læs debatten herom:
http://www.oooforum.dk/viewtopic.php?t= ... F8g+erstat

Posted: 19. Dec 2008 23:55
by flemming chr. nielsen
Det ser spændende ud, men de links der henvises til, virker ikke hos mig. Måske er det bare et midlertidigt problem; jeg prøver senere. mvh. Flemming

Posted: 21. Dec 2008 10:31
by Ejnar
hvordan pokker søger og erstatter jeg 3xmellemrum+linieskift eller 2xmellemrum+tabulator eller afsnitstegn+2xmellemrum - blot for at skitsere problemet
Opskrift for at finde 2*mellemrum efterfulgt af linjeskift:
Du åbner dialogen "Søg og Erstat"
Trykker på "Flere indstillinger"
Marker "Regulære udtryk"
I "Søg efter" skriver du (eksempelvis) to mellemrum og et $
($ betyder "slutningen af linjen", men kun linjeskift, som skyldes, at man har trykket på Enter - ikke linjeskift, som følger af, at teksten er nået til højre margin)
Så trykker du på "Søg".

- Det virker hos mig og kræver ikke installation af ekstrakomponenter.

Det, du kalder "afsnitstegn", må være mit "Enter", mens et linjeskift er "Skift+Enter", som fanges med "\n".

Posted: 21. Dec 2008 12:19
by flemming chr. nielsen
Tusind tak - det virker perfekt. Beklager min uklare brug af afsnitstegn og linieskift.

Hvis der også er en løsning på følgende variant, er mine problemer i den forbindelse løst - ved afsnitsindrykning forstår jeg indrykning af første linie i et nyt afsnit ved tryk på tab-knappen:

Hvordan søger jeg dels (afsnitsindrykning + mellemrum) og dels (mellemrum + afsnitsindrykning)?

mvh.
Flemming

Posted: 21. Dec 2008 12:51
by Ejnar
afsnitsindrykning + mellemrum
Når afsnitsindrykning laves med Tabulator, må det være:
"^\t " (uden anførselstegn)
("hat" betyder "begyndelse af linje" - modstykket til $)
mellemrum + afsnitsindrykning
"^ \t"

Evt. "^\t +" henholdsvis "^ +\t" for at angive "et eller flere mellemrum".

Posted: 21. Dec 2008 13:53
by flemming chr. nielsen
Det virker! Stor tak. Flemming

Søk - erstatt

Posted: 22. Dec 2008 08:58
by ormhaugen
Eg leita også etter betre søk-erstatt funksjon i OO. Ein eller annan kom med denne lenkja: http://extensions.services.openoffice.org/node/525.
Prøv den, eg fann i alle fall det eg trong.
Mvh
Geir