Page 1 of 2
Grammatiske symboler under tekst
Posted: 3. Oct 2007 09:03
by Wikzo
Jeg bruger min computer i skolen, hvor jeg skriver noter og lignende ned i OpenOffice Writer.
Dog har jeg svært ved at følge med, når vi laver grammatik, da jeg ikke kan lave de forskellige symboler under sætningerne så som kryds (subjekt), bolle (verballed), trekant (akkusativ objekt) og så videre. Dette bliver jeg nødt til at skrive i hånden på et stykke papir.
Findes der et plug-in til Writer, der gør, at man kan sætte disse symboler under sætningerne?

Re: Grammatiske symboler under tekst
Posted: 5. Oct 2007 15:37
by henrikjust
Wikzo wrote:
Findes der et plug-in til Writer, der gør, at man kan sætte disse symboler under sætningerne?

Ja, såden en udvidelse lavede jeg for et par år siden.
Du kan hente den her
http://www.hj-gym.dk/~hj/gramsym/grammatik-var.oxt
Gem filen på din harddisk og installer den i Writer vha.
Funktioner - Udvidelsesadministration.
Når du har installeret den skal du åbne et nyt dokument, så får du en menu, som hedder
Grammatik. Marker et eller flere ord og vælg det relevante led i menuen.
Udvidelsen var oprindeligt lavet til en særlig skrifttype med grammatiksymboler, men jeg ved ikke om jeg må distribuere den - derfor bruger denne udgave skrifttypen OpenSymbol som følger med OOo. Det har den ulempe, at symbolet for objektsprædikat (trekant med bolle) mangler; det tegn findes vist ikke i nogen almindelige skrifttyper.
Hilsen Henrik
Posted: 5. Oct 2007 17:53
by Wikzo
Superfedt! Det var lige, hvad jeg manglede. Nu kan jeg også lave grammatikopgaver på computeren i skolen
Dog har jeg et spørgsmål: Det er ganske nemt at markere et ord og sætte et symbol nedeunder via "Grammatik" -> "Tegn X", men jeg kan forestille mig, at det vil tage lidt tid, hvis man har længere tekster. Er det muligt at skabe en slags værktøjskasse og/eller en genvejstast? Fx hvis man markerer et ord og trykker Ctrl+Alt+V, får man et verballed.
Posted: 5. Oct 2007 22:15
by Lodahl
Hej Henrik,
Fantastisk. Den vil mine børn
meget gerne låne.
Jeg vil foreslå at du placerer den her
http://extensions.services.openoffice.org så andre kan få nytte af den.
Kan den oversættes til engelsk ?
Posted: 6. Oct 2007 00:01
by lapont
Wikzo wrote:Superfedt! Det var lige, hvad jeg manglede. Nu kan jeg også lave grammatikopgaver på computeren i skolen
Dog har jeg et spørgsmål: Det er ganske nemt at markere et ord og sætte et symbol nedeunder via "Grammatik" -> "Tegn X", men jeg kan forestille mig, at det vil tage lidt tid, hvis man har længere tekster. Er det muligt at skabe en slags værktøjskasse og/eller en genvejstast? Fx hvis man markerer et ord og trykker Ctrl+Alt+V, får man et verballed.
Du kan bruge genvejstasterne til menupunkterne: Trykker du Alt-g-s får du tegnet for subjekt mens Alt-g-v giver tegnet for verballed osv.
Posted: 16. Oct 2007 10:17
by henrikjust
Lodahl wrote:Hej Henrik,
Fantastisk. Den vil mine børn
meget gerne låne.
Jeg vil foreslå at du placerer den her
http://extensions.services.openoffice.org så andre kan få nytte af den.
Kan den oversættes til engelsk ?
Jeg håber dine børn får glæde af det..
Ja, programmet kunne sagtens oversættes til engelsk, men så vidt jeg ved er kryds og bolle systemet specifikt dansk og
http://extensions.services.openoffice.org understøtter desværre ikke sprogspecifikke udvidelser (endnu).
Posted: 16. Nov 2007 18:10
by Tranberg
Også et tak fra mig af

Re: Grammatiske symboler under tekst
Posted: 6. Sep 2008 13:57
by Einar
Desværre ikke længere. Er der én, der vil tilgængeliggøre den på en hjemmeside, eller også sende den i en e-mail? (Send en pm, så sender jeg min e-mail-adresse). Det er nemlig også lige det plug-in, jeg står og mangler i forbindelse med mit spanskkursus (min spansk lærer er dansker, så det skal nok passe, at systemet kun er kendt i Danmark). I den forbindelse vil jeg også gerne vide, om der mulighed for at sætte to tegn under samme ord? Fx betyder det spanske ord "hablar" "jeg taler", og er derved både subjekt og verballed, og skal derfor både have kryds og bolle.
Hvad hedder kryds og bolle-systemet i øvrigt, og hvor kan jeg læse mere om det?
Venlig hilsen
Einar
Posted: 13. Sep 2008 12:29
by Wikzo
Jeg har heller ikke brugt plug-in'et i lang tid (har ikke brug for det længere) og opdagede for nyligt, at det er forsvundet fra mit OOo Writer. Det kan sandsynligvis være fordi, jeg har opdateret mit Ubuntu Linux-system sidenhen.
Jeg vil også gerne have fat i det igen; linket virker desværre ikke længere.
Posted: 7. Nov 2008 22:35
by David
Jeg har grammatik-plugin'et i min opdaterede OOo3, hvor den åbenbart er blevet overtaget fra version 2.4.1 da den blev opdateret.
Jeg kan ikke finde selve *.oxt-filen. Er der nogen der kan foreslå hvor jeg skal lede efter den, eller er den på en måde blevet "opslugt" af programmet?
Hvis jeg finder det vil jeg selvfølgelig gerne lægge det ud i et repository.
Posted: 30. Jan 2009 19:44
by finngl
Er der en, der kan sende mig grammatik-plugin'et? Jeg er meget interesseret i det.
finn (at) gruwier (dot) dk
Har mailet Henrik!
Posted: 31. Jan 2009 08:30
by guruerne
Hej!
Jeg har - tror jeg - fundet Henriks mail og har mailet ham.
Med lidt held eksisterer filen stadig.
I'll be back, som de siger på film!
God weekend!
Re: Grammatiske symboler under tekst
Posted: 25. Feb 2009 17:54
by henrikjust
Jeg har nu gjort udvidelsen tilgængelig her:
http://extensions.services.openoffice.o ... ydsogbolle
God fornøjelse
Hilsen Henrik
Posted: 25. Feb 2009 18:38
by JFM
Hejsa
Vil det mon været muligt, at man på en let måde, kan få det oversat til "dansk"
Folkeskoleelever har det jo nok bedst med begreberne "grundled, udsagnsled, genstandsled" osv.....
Men det er jo et godt værktøj, som man vil kunne få gavn af af.
Hilsen
Jørgen
Posted: 25. Feb 2009 21:43
by Lodahl
Jeg har nu gjort udvidelsen tilgængelig her
Henrik Just, du er en engel
Hvis du er interesseret, så vil jeg gerne tilbyde at lave hjælpesider til udvidelsen. Dels til, hvordan udvidelsen virker, og til hvad de forskellige symoler og begreber betyder.
Hvis du skriver et par ord, så kan jeg lave en ny version.