Page 1 of 1

Forskelle mellem Writer og Word

Posted: 23. Nov 2006 10:09
by Morten
Venligst hjælp en nybegynder!

Jeg har aldrig set OpenOffice-programmerne, men overvejer at anbefale dem for en ældre mand, som engang brugte MS Word, men nu kun har Wordpad i sin Windows-98.

Det lyder jo til at være et supergodt alternativ til at købe en lovlig Word.

Men før jeg kan anbefale det for ham, skal jeg lige høre jer, der kender både MS Word (97 eller 2000) og Writer på dansk:

- Hvilke forskelle er der mellem de to programmer?

- Er der funktioner, som kun findes i Word?

- Kan I tænke på andre ulemper for brugeren, udover at han skal sørge for at gemme dokumenter i Word-format, når dokumenterne skal sendes til andre, som kun har Word?

- Hans PC er lille og gammel, men kunne fint køre Word. Kan den så lige så godt køre Writer? (Lidt bekymret pga. det med Java.)

- Er der problemer med brugervenligheden, når man kun kender Word og ikke er superbruger?

Jeg ser frem til jeres ekspert-svar! :-)

Venlig hilsen

Morten

Posted: 23. Nov 2006 12:59
by JFM
På mange områder minder programmerne om hinanden. Således er der ikke den store forskel på, hvordan man ændrer tekststørrelser, skriftyper og anden simpel formattering. Du gemmer ligeledes dokumenterne på samme måde, kopiere, flytte og indsætte tekst foregår også på samme måde.
På min skole opdagede mange kollegaer knap nok, at de nu brugte OpenOffice i stedet for Word.

I kan hente en masse god hjælp her:
http://dok.oooforum.dk/

Og er der andre spørgsmål, så er folk altid flinke til at svare her på bruger-forummet.

Hilsen

Jørgen

Posted: 23. Nov 2006 13:29
by Lodahl
Der er faktisk en vejledning der beskriver nøjagtigt det du spørger om.
http://doc.oooforum.dk/0605MG-ForskelleWriterWord.odt. Desværre er dokumentet endnu ikke oversat til dansk. Beklager.

Ellers er den største forskel at man ikke umiddelbart kan sende sit dokument til andre (der er ikke så mange der bruger OOo endnu). Til gengæld kan man lave pdf-filer direkte fra OOo.

Og som JFM skriver: "Vi hjælper hinanden".

God fornøjelse.

Posted: 23. Nov 2006 14:32
by Morten
Det lyder godt. Jeg har i mellemtiden opdaget de mange beskrivelser under doc.oooforum.dk. Der så jeg, at man åbenbart kan sætte Writer op til at benytte MS Word som standard output-format, så det skal man så ikke tænke på mere som almindelig bruger.

Lodahl, den vejledning, du henviser til, kan jeg desværre ikke læse, da jeg ikke har OOo. Kan du henvise til en PDF-fil eller skal jeg have fat i en Writer-reader på nettet?

Tak for jeres svar begge to!

Posted: 23. Nov 2006 15:31
by JFM
Håber det er denne "orginal-titel" du søger
http://documentation.openoffice.org/man ... erWord.pdf

Hilsen

Jørgen

Posted: 23. Nov 2006 17:14
by thj01
Hvis han kan klare sig med writer, så er det relevant om der er funktioner der er forskellige fra word til OOO. Han vil umiddelbart kunne gå til OOO direkte fra writer.

ydermere kan det meste i OOO klares med et højreklik

og

Hvorfor prøver du ikke at installere det selv og så selv"mærke" efter. for en almindelig brevsnedker er der INGEN forskel.

og

du kan da bare installere OOO ved ham - så kan han prøve det af - hvis han stadig mener at det ikke er godt nok, så kan han jo bare gå ned og købe en MSWord licens

I teorien er der mange forskelle på OOO og MSW, men for alle os normale brugere er det stort set ikke eksisterende!

Posted: 24. Nov 2006 12:50
by Morten
Mange tak for jeres indlæg. Nu har jeg informationer nok til at gå videre med sagen.

Endnu engang mange tak for hjælpen!

Guds fred til jer alle.

Morten