Skriverier og links om Open Source
Posted: 16. Jan 2006 19:58
Jeg har fået trykt et par indlæg i Fyens Stiftstidende om Open Source og Åbne Standarder., som jeg har saxet og sat ind nedenfor. Det er tilladt i bedste Open Document-stil at kopiere, genbruge eller på anden vis at lade sig inspirere af skriverierne. Jeg synes det er vigtigt med en åben dialog om Open Source, så alle de gode programmer kan blive brugt af mange flere.
Desuden har jeg samlet en del Links om Open Source, de er tilgængelige her:
http://www.aigis.dk/index/computer_inde ... n%20source
Publiceret i Fyens Stiftstidende d. 26. december 2005:
Kilden er åben
Åbenhed og valgfrihed er værdier vi sætter højt i mange sammenhænge, bare ikke indenfor IT-verdenen, hvor monopollignende tilstande og lukkethed præger virkeligheden.
Open Source kan ændre denne virkelighed og er programmer, der må anvendes uden begrænsninger, brugeren må kopiere og distribuere programmerne samt lave forbedringer af programkoden. Open Source betyder at kildekoden er åben og er et godt alternativ til proprietære programmer. Desuden skaber åbne standarder betingelserne for et platformsuafhængigt miljø og er IT-verdenens svar på Glasnost. Åbne standarder medfører leverandøruafhængighed og giver brugeren frihed til at vælge.
Fyns Amts IT-strategi bærer desværre præg af at anvende få gamle versioner af proprietære programmer, hvilket jeg har erfaret på et gymnasium og et VUCcenter. Direkte adspurgt, tror de EDBansvarlige ikke det er muligt at installere nye Open Source-programmer, det er alt for besværligt og i øvrigt ikke en del af amtets IT-politik, mener de.
På amtets uddannelsessteder kan Open Source give de unge studerende frihed til at vælge computer-programmer. De studerende behøver ikke købe halvdårlige piratkopier af skumle bagmænd, for studiestedets OS-programmer kan de uden betingelser frit kopiere og installere på deres egne computere. Uanset om du er studerende, pensionist eller noget helt tredje, så giver Open Source frihed til at vælge.
For et år siden fik Videnskabsministeriet lavet en evalueringsrapport af fem pilotforsøg med Open Source. Ålborg Handelskole, Psykiatrien i Århus og Forbrugerstyrelsen var nogle af de pilotforsøg, der valgte at skifte til Open Source. Ringe og Ryslinge kommuner arbejder også på at indføre Open Source. Fyns Amts opfordres hermed til at lade sig inspirere af andre offentlige institutioner, kassér de dyre og gamle programmer til fordel for Open Source og åbne standarder.
Mvh.
Klaus Ankerstjerne Eriksen
Publiceret i Fyens Stiftstidende d. 16. januar 2006:
IT-aftale kan blive en dyr affære
Odense Kommune køber nye programmer af Microsoft, udtaler KompetenceCenterchef IT Kristian Buhl Hansen til TV2fyn d. 4. januar og påstår, det er for dyrt at indføre Open Source-programmer. Hvordan han kommer til den konklusion, får lov at stå hen i det uvisse. Det kan både være dyrt og utilfredsstillende at satse på Microsoft og lignende proprietære programmer. Ofte er den slags programmer udsat for flere og mere omfattende sikkerhedsangreb (fx virus og spyware). Desuden kan det være vanskeligere at tilpasse og vedligeholde programmer, der bygger på lukkede standarder.
Open Source og krav om åbne standarder er et seriøst alternativ til proprietære programmer samt lukkede standarder og medfører større leverandøruafhængighed, højere sikkerhed og mere pålidelige, flexible samt vedligeholdelsesvenlige programmer. ”Det offentlige kan spare milliarder af kroner på at indføre Open Source” udtalte Teknologirådet i oktober 2002. Og Videnskabsministeriet lavede i 2004 en undersøgelse af fem pilotforsøg, hvor Open Source blev indført i det offentlige. Resultatet var overvejende positive erfaringer, især i de tilfælde, hvor man lige som i Odense, udskiftede gamle programmer med nye programmer.
Jeg undrer mig over, at Odense vælger den tilsyneladende bekvemme men ikke særlig gennemtænkte løsning. IT-aftalen med Microsoft er ikke bare et teknologisk valg, men i høj grad også et politisk valg. Aftalen skaber leverandørafhængighed og styrker et monopol, og monopol medfører typisk dårligere og dyrere produkter. I værste fald kan aftalen resultere i en dyr ekstra-regning i millionklassen til Odeseanerne.