Ny brugers førstegangsindtryk

Brugerhjælp og support til tekstbehandling i LibreOffice Writer

Moderators: Lodahl, Ejnar

Post Reply
T-buch
Posts: 57
Joined: 4. Jul 2008 18:40

Ny brugers førstegangsindtryk

Post by T-buch »

Følgende er baseret på ca. en times brug:

Kommer fra Word 2003

Dårligere
  • Jeg kan ikke placere menulinjen (Filer, Rediger, vis osv.) hvor jeg vil have den
    Jeg kan ikke højreklikke på værktøjslinjerne for at vælge eller fravælge værktøjslinjer
    Jeg kan ikke få lov til at tildele de tastaturgenveje, som jeg nu engang kan lide, men må vælge imellem nogle færdigproducerede.
    Makroer kan ikke tildeles tastaturgenveje i samme arbejdsgang
    Typografier kan ikke umiddelbart tilknyttes en global skabelon eller det aktuelle dokumentskabelon, som man arbejder i.
    Mangler grammatikkontrol – stor mangel
    To klik og et ryk med musen for at føje et ord til ordbogen
Bedre
  • Indstillingen for afsnitsformateringen er en smule bedre
    Måske også en smule bedre ordbog
    Det ser umiddelbart ud til at grafikindsættelse håndteres bedre og mere nøjagtigt – dog er min erfaring baseret på et meget lille omfang (dette gør at jeg ikke sådan lige afinstallerer den med det samme)
    Mulighed for at angive hvilken skabelon Writer som standard skal åbne op med
Egenskaber som Word ikke har.
  • Ordforslag (men man skal nok lige vende sig til det)
    Gratis
    Mulighed for at opgradere til bedre og nyere versioner som de udkommer

Samme elendighed som Word
  • Spring mellem engelsk og dansk evner ordbogen ikke
    Mulighed for at have en fortløbende visningslayout som man kender det fra Akrobat (altså så man ikke ser sideinddelingerne – en god ting - håber da man kan fjerne de der kasser, som viser margin - især når man skriver i spalter)
    Mulighed for at definere størrelsen af sænket og hævet skrift
    Valg i mellem at tilføje et ord eller stavemåde til det aktuelle dokument eller den gængse ordbog for alle dokumenter
Thomas Buch
Karl Erik
Posts: 61
Joined: 17. Sep 2006 17:57
Location: Hirtshals

Re: Ny brugers førstegangsindtryk

Post by Karl Erik »

T-buch wrote:Jeg kan ikke højreklikke på værktøjslinjerne for at vælge eller fravælge værktøjslinjer
For enden af hver værktøjslinie er er der en lodret grå streg, med en sort trekant forneden. Hvis du trykker på den får du en masse indstillingsmuligheder for den enkelte værktøjslinie.
Under Vis > Værktøjslinier kan du vælge alle de værktøjslinier du har lyst til og placere dem hvor på skærmen du har lyst til.
Karl Erik
T-buch
Posts: 57
Joined: 4. Jul 2008 18:40

Re: Ny brugers førstegangsindtryk

Post by T-buch »

Karl Erik wrote: For enden af hver værktøjslinie er er der en lodret grå streg, med en sort trekant forneden. Hvis du trykker på den får du en masse indstillingsmuligheder for den enkelte værktøjslinie.
Under Vis > Værktøjslinier kan du vælge alle de værktøjslinier du har lyst til og placere dem hvor på skærmen du har lyst til.
Den er jeg med på man jeg kan stadig ikke flytte øverste linie (den med filer, rediger osv) vist kaldes menulinjen

Men ellers tak for tippet
Thomas Buch
Strange
Posts: 116
Joined: 18. Sep 2007 12:34
Location: Ikast-Herning

Re: Ny brugers førstegangsindtryk

Post by Strange »

T-buch wrote:Følgende er baseret på ca. en times brug:

Kommer fra Word 2003

Dårligere

Jeg kan ikke få lov til at tildele de tastaturgenveje, som jeg nu engang kan lide, men må vælge imellem nogle færdigproducerede.
[/list]
Funktioner-> tilpas -> tastatur

Ovenstående fundet ved brug af den omfattende hjælpefunktion, (tryk F1) på dansk i OOo.
Strange

Bruger Libreoffice 3.4 på OS Ubuntu-Linux 11.10 m. fl.
T-buch
Posts: 57
Joined: 4. Jul 2008 18:40

Re: Ny brugers førstegangsindtryk

Post by T-buch »


Funktioner-> tilpas -> tastatur

Ovenstående fundet ved brug af den omfattende hjælpefunktion, (tryk F1) på dansk i OOo.
Jo jo - den har jeg selvfølgelig prøvet - og som jeg skriver - jeg kan kun få lov til at tildele tastaturgenveje fra en liste - jeg kan altså ikke frit selv kreere nogle
Thomas Buch
T-buch
Posts: 57
Joined: 4. Jul 2008 18:40

Post by T-buch »

Nå prøvede lige kræfter igen med OpenOffice og igen blev jeg hurtig pæn skuffet - denne gang forsøgte jeg mig med tabeller, som ikke e rsærlig overbevisende smart integreret i Word 2003

Jeg fandt aldrig ud af om man kunne markere tabellen og flytte den derhen hvor man nu ønskede den skulle være????

Hvordan markerer man hver anden celle i en kolonne?

Efter flere forsøg lykkedes det mig heller ikke at lave en grøn kant hele vejen uden om tabellen og hvide kantestreger i de enkelte celler i min sidste kolonne - Heller ikke her bød Openoffice på ret meget fleksibilitet
Thomas Buch
SME
Posts: 163
Joined: 29. Sep 2008 11:05
Location: Silkeborg, Danmark
Contact:

Post by SME »

Hvad er formålet med dit indlæg? I mine øre er det meste brok, hvor noget af det ikke er retfærdiggjort (f.eks. genvejstaster - hvilke på listen mangler du?). Du skal huske, at MS Office og OpenOffice.org ikke er det samme, så nogle af tingene skal angribes anderledes.

Men mht.:
T-buch wrote:Jeg fandt aldrig ud af om man kunne markere tabellen og flytte den derhen hvor man nu ønskede den skulle være????
Markere tabellen, og træk den andet steds hen.
T-buch wrote:Hvordan markerer man hver anden celle i en kolonne?
Har aldrig hørt om, at Word var smart på den front, så der er ikke andet for at gøre det manuelt.
T-buch wrote:Efter flere forsøg lykkedes det mig heller ikke at lave en grøn kant hele vejen uden om tabellen og hvide kantestreger i de enkelte celler i min sidste kolonne - Heller ikke her bød Openoffice på ret meget fleksibilitet
Har du prøvet at markere hele tabellen og fra Tabel-værktøjslinjen vælge "Kant farve"? Alternativt kan du højreklikke på tabellen, vælge "Tabel" og under fanebladet "Kanter" får du en mere nuanceret mulighed for at tilpasse kanterne.
T-buch wrote:Makroer kan ikke tildeles tastaturgenveje i samme arbejdsgang
På præcis samme måde som resten af genvejstasterne, Funktioner -> tilpas -> tastatur.
T-buch wrote:Typografier kan ikke umiddelbart tilknyttes en global skabelon eller det aktuelle dokumentskabelon, som man arbejder i.
Nej, det kan man ikke. Men Words måde at gøre det på, skaber nogle potentielle farlige situationer, hvor man kan overskrive skabelonens typografier. Hvis du vil redigerer skabelonens typografier skal du åbne skabelonerne og lege med typografierne.
Skabelonerne fungerer også lidt anderledes i Writer end i Word, det kan du læse om i dette dokument http://documentation.openoffice.org/HOW ... plates.sxw
OOo 3.1 kører fint på Vista Home Premium.
SME
Posts: 163
Joined: 29. Sep 2008 11:05
Location: Silkeborg, Danmark
Contact:

Tilbage fra frokost

Post by SME »

Med erkendelsen af, at Word og Writer ikke er det samme, vil jeg henlede opmærksomheden på de danske vejledninger i OOo samt de engelske How-To's

Endeligt er der en rigtig god blog (Solveig Haugland's OpenOffice), som er værd at følge med i. Mht. tabeller har hun tre gode indlæg:
  1. OpenOffice Tables in Writer: A Set of Solid Basics
  2. Table Formatting in OpenOffice Writer (Works for Calc Spreadsheet Cells, Too)
  3. AutoFormats in OpenOffice Writer (Also Works in OpenOffice Calc Spreadsheets)
OOo 3.1 kører fint på Vista Home Premium.
T-buch
Posts: 57
Joined: 4. Jul 2008 18:40

Post by T-buch »

SME wrote:Hvad er formålet med dit indlæg? I mine øre er det meste brok, hvor noget af det ikke er retfærdiggjort (f.eks. genvejstaster - hvilke på listen mangler du?). Du skal huske, at MS Office og OpenOffice.org ikke er det samme, så nogle af tingene skal angribes anderledes.
Brok opfatter jeg som blot galde som ikke har hold i noget dokumentation og jeg føler netop mit ”brok” er ”retfærdiggjort” - NB bemærk også at jeg har nævnt de ting som jeg opfatter som positive - så jeg synes ikke SMEs kritik er….. "retfærdiggjort".
Men mit indlæg skal da bestemt ses som en reel ærgelse over at Writer ikke er en mere værdig konkurrent til MS Word, som jeg med stor fornøjelse vil have sparket til hjørne, end man kunne have håbet på. Så tjener indlægget vel også til at andre lige kan tjekke det af om Writer skulle være værd at bruge tid på at installere.
Endelig ville det jo være herligt, hvis en eller anden dreven Writer bruger lige kom forbi og sagde – ”nååå ikke andet – det har du kommet lidt forkert ind på – du gøre bare sådan og sådan….”
Dejligt at se at SME lige synes at han eller hun ville give sit besyv med i et ikke helt kort indlæg

Nu er jeg lige på en miniferie så jeg har ikke adgang til Writer på den bærbare i øjeblikket men...

SME wrote:Men mht.:
T-buch wrote:Jeg fandt aldrig ud af om man kunne markere tabellen og flytte den derhen hvor man nu ønskede den skulle være????
Markere tabellen, og træk den andet steds hen.
Synes jeg ligesom jeg prøvede rigtig mange gange
SME wrote:
T-buch wrote:Hvordan markerer man hver anden celle i en kolonne?
Har aldrig hørt om, at Word var smart på den front, så der er ikke andet for at gøre det manuelt.
Jo det kan du med lethed gøre i Word (hold CTRL nede og marker lige præcis de og det antal celler du lyster)

SME wrote:
T-buch wrote:Efter flere forsøg lykkedes det mig heller ikke at lave en grøn kant hele vejen uden om tabellen og hvide kantestreger i de enkelte celler i min sidste kolonne - Heller ikke her bød Openoffice på ret meget fleksibilitet
Har du prøvet at markere hele tabellen og fra Tabel-værktøjslinjen vælge "Kant farve"? Alternativt kan du højreklikke på tabellen, vælge "Tabel" og under fanebladet "Kanter" får du en mere nuanceret mulighed for at tilpasse kanterne.t
JEg har brugt en halv time på det, uden at få noget break through - - det synes jeg er rigeligt
Jeg fik en lille menu frem, hvor jeg havde mulighed for at vælge kanttype, farve og nogle muligheder for hvilke kanter det skulle gælde - især sidstnævnte var til at blive i lettere i dårlig humør af: - Klikkede jeg på symbolet for ”kun den øverste kant” - tog den alligevel også underkanten med og nogen gange ikke i den valgte farve????
JEg kan ikke gemmenskue, om det du skriver tyder på, at der skulle være en endnu mere nuanceret tabellayout - men det må jeg da retfærdigvis få afprøvet
SME wrote:
T-buch wrote:Typografier kan ikke umiddelbart tilknyttes en global skabelon eller det aktuelle dokumentskabelon, som man arbejder i.
Nej, det kan man ikke. Men Words måde at gøre det på, skaber nogle potentielle farlige situationer, hvor man kan overskrive skabelonens typografier. ]
Jeg elsker det "farlige" hvis det dermed menes at programmet giver mig mulighed for i en så mange henseender som muligt at justere og gøre ved, som jeg lyster - men det er jo selvfølgelig smag og behag.

Jeg har noteret mig SMEs gavmilde linkhenvisninger og glæder mig til at få dem læst op, trods de er på engelsk - tak for det
Thomas Buch
SME
Posts: 163
Joined: 29. Sep 2008 11:05
Location: Silkeborg, Danmark
Contact:

Post by SME »

T-buch wrote:Brok opfatter jeg som blot galde som ikke har hold i noget dokumentation og jeg føler netop mit ”brok” er ”retfærdiggjort” - NB bemærk også at jeg har nævnt de ting som jeg opfatter som positive - så jeg synes ikke SMEs kritik er….. "retfærdiggjort".
Men mit indlæg skal da bestemt ses som en reel ærgelse over at Writer ikke er en mere værdig konkurrent til MS Word, som jeg med stor fornøjelse vil have sparket til hjørne, end man kunne have håbet på. Så tjener indlægget vel også til at andre lige kan tjekke det af om Writer skulle være værd at bruge tid på at installere.
Jeg vil gerne undskylde, hvis jeg har virket lidt hård i tonen. Kan godt se dine pointer. Hvis du er frisk på at fortsætte med at prøve OOo, skal du stadigvæk være mere end velkommen til at spørge her på forummet. Måske man kunne kompilere en længere liste af "Jeg plejer at gøre sådan her i Word, hvordan gør jeg i Writer?".
T-buch wrote:
SME wrote:
T-buch wrote:Hvordan markerer man hver anden celle i en kolonne?
Har aldrig hørt om, at Word var smart på den front, så der er ikke andet for at gøre det manuelt.
Jo det kan du med lethed gøre i Word (hold CTRL nede og marker lige præcis de og det antal celler du lyster)
Her troede jeg, at du mente netop dette kunne gøres smartere på en smartere måde i Word. Her må jeg så indrømme, at netop denne metode ikke virker i Writer. Der er det mig (or Writer) der er kommet til kort.
Der er dog 3 forskellige selektionsmetoder i Writer (STD, EXT & ADD), men da jeg prøvede den på OOo 2.3 gik den ikke helt i tabeller. Skal dog lige hjem og undersøge om det er blevet bedre i OOo3.
T-buch wrote:
SME wrote:
T-buch wrote:Efter flere forsøg lykkedes det mig heller ikke at lave en grøn kant hele vejen uden om tabellen og hvide kantestreger i de enkelte celler i min sidste kolonne - Heller ikke her bød Openoffice på ret meget fleksibilitet
Har du prøvet at markere hele tabellen og fra Tabel-værktøjslinjen vælge "Kant farve"? Alternativt kan du højreklikke på tabellen, vælge "Tabel" og under fanebladet "Kanter" får du en mere nuanceret mulighed for at tilpasse kanterne.t
JEg har brugt en halv time på det, uden at få noget break through - - det synes jeg er rigeligt
Jeg fik en lille menu frem, hvor jeg havde mulighed for at vælge kanttype, farve og nogle muligheder for hvilke kanter det skulle gælde - især sidstnævnte var til at blive i lettere i dårlig humør af: - Klikkede jeg på symbolet for ”kun den øverste kant” - tog den alligevel også underkanten med og nogen gange ikke i den valgte farve????
JEg kan ikke gemmenskue, om det du skriver tyder på, at der skulle være en endnu mere nuanceret tabellayout - men det må jeg da retfærdigvis få afprøvet.
Grunden til, at jeg siger det giver en mere nuanceret mulighed for at tilpasse kanterne er, at du kan markere flere kanter ad gangen (med Shift/Ctrl-tasterne). Man skal dog lige huske at markere hvilke celler/rækker/kolonner det skal gælde på inden man åbner dialogboksen, da det ellers henvender sig til hele tabellen.
OOo 3.1 kører fint på Vista Home Premium.
Post Reply