Dokument oprettes uden sprog, men bliver Engelsk

Brugerhjælp og support til tekstbehandling i LibreOffice Writer

Moderators: Lodahl, Ejnar

Post Reply
Svend Aage Svendsen
Posts: 33
Joined: 26. Feb 2006 11:13
Location: Vendsyssel

Dokument oprettes uden sprog, men bliver Engelsk

Post by Svend Aage Svendsen »

Når man opretter et nyt tekst dokument ved (i Windows) at højreklikke - Ny – opendocument-.tekst og efterfølgende åbner det med Writer og skriver tekst ind i det ser det umiddelbart ud som om det er et dansk dokument man har oprettet, men det er det ikke.
Man har fået oprettet et dokument hvor Funktioner – Indstillinger – Sprogindstillinger - Sprog – Vestligt – Ingen
Når man igen åbner dokumentet kommer det op som Engelsk (USA), og man skal manuelt ændre dokumentet til dansk før stavekontrollen fungerer.

Er der nogen der kender en work-around til dette problem, eller er det mon et problem der skal løses af udviklerne.

På forhånd tak,
Svend Aage Svendsen
Lodahl
Posts: 1961
Joined: 14. Sep 2005 08:27
Location: Storkøbenhavn
Contact:

Post by Lodahl »

Hej Svend Aage,
Jeg har ikke reageret på dit spørgsmål på oooforum fordi jeg ikke i første omgang ikke helt kunne forstå problemet.

Generelt er det sådan at hvis teksten er angivet som Sprog=[Ingen], sker der ikke stavekontrol af teksten. Hvordan det kan opstå at nye dokumenter oprettes med sprog =[Ingen] kan jeg ikke svare på.

Årsagen til at dokumentet ikke oprettes korrekt efter indstillingerne i OpenOffice.org egnetlig logisk nok. OpenOffice.org er ikke involveret i dokumentoprettelsen. Når du opretter et dokument på denne måde, er det Windows' mime-indstillinger der er gældende. Og jeg tror at der altid benyttes Sprog=[Ingen].

Jeg betragter problemet som et problem i Windows og det er sikkert gældende i mange andre tilfælde, når du opretter dokumenter på den måde. Du kan f.eks. oprette et BMP-billede helt uden indhold (0 bytes).

Mit bedste råd er, at oprette dokumenter med det program som hører til, og ikke vha. Windows.
Med venlig hilsen

Leif Lodahl
Blog: https://libreofficedk.blogspot.dk
LibreOffice: http://da.libreoffice.org
Jørgen Rasmussen
Posts: 327
Joined: 12. Nov 2007 22:14
Location: Aarhus C

Dokument oprettes uden sprog, men bliver Engelsk

Post by Jørgen Rasmussen »

Hej Svend Aage Svendsen

En work-around har jeg ikke, men med den seneste version af OpenOffice (2.4) er problemet minimalt. Nede i statuslinjen står der "Flere sprog" når du opretter et dokument fra Windows. Et højreklik i dette felt giver dig mulighed for at ændre sprog for det pågældende dokument.
Hilsen JR
Svend Aage Svendsen
Posts: 33
Joined: 26. Feb 2006 11:13
Location: Vendsyssel

Post by Svend Aage Svendsen »

Jeg har rejst denne tråd fordi jeg mener at det er forkert af tekstbehandlingen at vælge engelsk som default sprog når dokumentet er oprettet uden sprog. Jeg vil foretrække at tekstbehandlingen vælger DK når det er en DK udgave af softwaren.

Jeg tror at denne situation er medvirkende til forvirringen om dansk stavekontrol og danske dokumenter. Det kræver jo at brugeren bagefter manuelt skal vælge sprog i dokumentet.

Om det er fornuftigt at oprette et dokument ved at højreklikke og oprette og navngive nyt dokument i een arbejdsgang kan vi altid diskutere, men det er i hvert fald hurtigt og brugervenligt at gøre sådan.

Med venlig hilsen,
Svend Aage Svendsen
Post Reply