Hej,
Stavekontrollen
er et af de svage punkter i OpenOffice.org. Du skal huske at programmet er gratis og det er ordbogen også.
Ordbogen som benyttes er faktisk et særskilt element, som ikke har noget med OpenOffice.org at gøre. Bortset fra, at du kan bruge den. Du kan bruge den samme ordbog i f.eks. webbrowseren Firefox og e-postprogrammet Thunderbird.
Ordbogen vedligeholdes af frivillige. Listen består af flere hundrede tusinde ord, som de frivillige har indsamlet. Problemet med sammensatte ord er lidt specielt, idet vi i Danmark benytter nogle lidt specielle regler for sammensætning. Vi har tidligere haft en opsætning der tillod at alle ord kunne sammensættes med alle ord. Tro mig, det var
ikke nogen succes.
Vi har planer om at lave en ny og forbedret ordbog til OpenOffice.org. Forbedret, fordi vi ønsker at få professionelle linguister med i projektet, og fordi vi vil forsøge at få identifeceret ordklasser med bøjningsregler frem for en 'flad' ordliste. Det bliver et MEGET stort arbejde og der kommer til at gålang tid før vi får et brugbart resultat. Vi håber på at mange vil bidrage.
Se mere om dette projekt på
http://www.stavekontrolden.dk