Stor chance for at promovere OpenOffice

Åben debat samt brugerhjælp og support til LibreOffice generelt og oooforum.dk

Moderator: Lodahl

Post Reply
Tov
Posts: 1
Joined: 15. Sep 2006 12:12

Stor chance for at promovere OpenOffice

Post by Tov »

Hej,

Kommunerne rundt omkring i Danmark er i øjeblikket i gang med budgetforhandlinger, og nødvendige besparelser skaber stort furore. Århus Kommune har netop vedtaget spareforlig på 410 millioner.

Dette er en enestående mulighed for at bringe beregninger for, hvad de enkelte kommuner kunne spare ved at benytte OOo fremfor MSO. Jeg er sikker på, at et læserbrev i JP Århus med en beregning af, hvor mange pædagogstillinger, det koster at holde fast i MSO, ville give en god opmærksomhed :-)

Mvh.
ToV
finngl
Posts: 239
Joined: 22. Oct 2003 20:33

Post by finngl »

Jeg er principielt enig, og hvis nogen har mod på at skrive et læserbrev, synes jeg det er fint. Men modargumentet vil være, at kommunerne er afhængige af at deres kontorpakke er integreret med en række andre applikationer - først og fremmest KMD-applikationer - og den fornødne integration eksisterer ikke endnu. Og eftersom integrationen mellem MS Office og KMD-applikationerne ikke er baseret på åbne standarder, er det desværre ikke muligt for tredjepart at udvikle en tilsvarende integration til OOo - det er formentlig kun KMD, der kan lave det. Og KMD har som Microsoftpartner ikke særlig travlt med at udvikle til OOo!

Men i øvrigt er det min holdning, at strukturreformen netto ikke kommer til at spare skatteyderne en krone p. g. a. alle de dyre IT-sammenlægninger, som langt opvejer eventuelle besparelser. Men hvis regeringen i stedet havde besluttet sig for at gennemføre en IT-reform i det offentlige med krav om åbne standarder overalt, ville man have kunnet opnå store, reelle besparelser.
Post Reply