Ny bruger af Open Office og en præsentation

Åben debat samt brugerhjælp og support til LibreOffice generelt og oooforum.dk

Moderator: Lodahl

Post Reply
renecohrt
Posts: 8
Joined: 3. Feb 2006 00:32
Location: Virum, Danmark
Contact:

Ny bruger af Open Office og en præsentation

Post by renecohrt »

Nyligt inkorporeret programmet Open Office i Dansk version 2.0.1, men i hjælp registreret som 2.0.

Har også inkorporeret et et andet freewareprogram AbiWord. Nogen der kender det?

Var utilfreds med microsoft work textprogram.

72 år gammel og læge emeritus.
René Cohrt

tro på godhed
Agerskov
Posts: 53
Joined: 6. Dec 2004 09:04
Location: Albertslund
Contact:

Re: Ny bruger af Open Office og en præsentation

Post by Agerskov »

renecohrt wrote:Nyligt inkorporeret programmet Open Office i Dansk version 2.0.1, men i hjælp registreret som 2.0.
Det er en kendt fejl. Man kan dog se, hvornår den er oversat (en gang i december), så man er klar over, at det ikke er den oprindelige 2.0 fra oktober.
renecohrt wrote:Har også inkorporeret et et andet freewareprogram AbiWord. Nogen der kender det?
Ja da. Det er et lille og hurtigt tekstbehandlingsprogram, som først i den seneste udgave har fået ret god understøttelse af OpenDocument-formatet.

AbiWord og OpenOffice.org er dog ikke freeware-programmer, men derimod fri software, da man har adgang til kildekoden og lov til at ændre i den og videredistribuere frit. Med freeware-programmer har man normalt ikke adgang til kildekoden, men de må distribueres frit.
Der herligste hilsner
Claus Agerskov, ProFOSS - fri & åben software samt åbne standarder.
Programmør Saldi.DK, freelancer AgerCon & tidligere leder af da.OOo.
renecohrt
Posts: 8
Joined: 3. Feb 2006 00:32
Location: Virum, Danmark
Contact:

Tak for venligt svar, Abildgaard

Post by renecohrt »

Fik min første computer som 70-årig og troede oprindelig det var et stueorgel.

Fandt ud af, hvad instrumentet kunne bruges til ud over kontormaskine.

Sikke en verden der åbnede sig. Idag udrustet med 1308 bogmærker.

Er fuldstændig selvhjulpen, selv om det har kostet megen lidelse de første par år.

Oprindelig udrustet med Microsoft Office, men efter 3 år ville cd-rommen ikke virke, derfor de aktuelle løsninger.
René Cohrt

tro på godhed
Kaaredyret
Posts: 299
Joined: 23. Oct 2003 03:22
Contact:

Re:Ny bruger af Open Office og en præsentation

Post by Kaaredyret »

Fremragende, René, det er dejligt at se at alder ikke er en hindring i, at man kaster sig frem mod nye udfordringer. En 11-årig fortalte mig for nylig, at livet handler "om at lære". Hun har ret, også når hun siger det som 71-årig engang.

Jeg tror gerne at der har været lidelser indblandet i at lære computeren at kende. Jeg har arbejdet med brugervenlighed, og har især bemærket at sprog og udtryk har forvirret mine ældre familiemedlemmer. Det ER en ny verden med sit sprog og sin egen logik, som en masse mennesker skal lære helt fra bunden.

Men, det er jo egentlig blot hvad vi "unge" har gjort, blot i mindre trin og selvfølgelig med lidt andre forudsætninger.

Især med Internettet er der en belønning til den, der sætter sig foran en computer. Ikke blot er der en masse oplysninger man kan høste løs af, men det er også en god måde at kunne kommunikere med andre mennesker på, især til at holde kontakten med de venner, bekendte og familiemedlemmer man bor lidt på afstand af.

Jeg håber at OpenOffice bidrager lidt til de gode indtryk og oplevelser, foran skærmen.
Post Reply