hjælp til regneark

Brugerhjælp og support til regneark i LibreOffice Calc

Moderator: Lodahl

Post Reply
Guest

hjælp til regneark

Post by Guest »

Vi har næsten lige fået openoffice og tænkte det kunne være smart at bruge det til budget osv. Vores spørgsmål er bare, hvordan kommer man bedst igang med openoffice-regneark????
Knus den desperate....
Ejnar
Posts: 280
Joined: 21. Oct 2003 20:09
Location: Kerteminde

I gang med OOo

Post by Ejnar »

Du kan finde nogle vejledninger her:
http://da.openoffice.org/about-documentation.html
Vh
Ejnar
Kaaredyret
Posts: 299
Joined: 23. Oct 2003 03:22
Contact:

Post by Kaaredyret »

Jeg har også nogle links liggende på min hjemmeside:

http://www.kaaredyret.dk/openoffice_links.html#calc

Og så fungerer mange regneark ganske ens helt fundamentalt, så hvis bibliotekerne kun har nogle bøger om Excel, eller endda gode gamle Lotus 123 eller Quattro Pro, så kan det godt bruges til inspiration.
faerk
Posts: 5
Joined: 15. Oct 2008 15:46
Location: Fredericia

Hjælp til et formentlig basalt problem i regneark

Post by faerk »

Hej... Jeg er i færd med at automatisere et regneark beregnet på et lille lønregnskab.

Jeg kan ikke finde ud af følgende:

Jeg har en celle (P11) formatteret som klokkeslet med et antal timer og minutter, f.eks.: [7:30] (= 7½ time.)

Jeg har et timelønsbeløb, f.eks.: 115,10 kr. stående i Q11.

Når jeg ønsker udregning i antal kr. gør jeg således i celle R11: "=P11*Q11"

Det giver et fuldstændig skørt resultat (kr. 35,97).

NB. Antal timer/minutter, der hentes andre steder i regnearket, samt lønkroner skal kunne ændres løbende.

Jeg har lavet arket i Microsoft Excel 2007, så der vil jeg helst færdiggøre denne opgave.

Jeg er absolut newbie i såvel OOo som Excel, så jeg skal nok have jeres forhåbentlige hjælp lidt "langsomt" (hav ikke for store forventninger til mine evner)

:oops: :? [/b]
Venlig hilsen

faerk
SME
Posts: 163
Joined: 29. Sep 2008 11:05
Location: Silkeborg, Danmark
Contact:

Post by SME »

Det du oplever skyldes, at klokkeslettet opfattes som en brøk af et døgn. Dvs. den numeriske værdi af f.eks. "18:00" svarer til 0.75.
Hvad du forsøger at sige er, at den numeriske værdi af "18:00" (eller "2:30" for 2½ times arbejde) skal være 18 (eller 2,5).
Løsning:

Code: Select all

=P11*Q11*24
Derudover, er du sikkert interesseret i, at timelønnen ikke skal gentages masser af steder, men kun stå ét sted (det bliver stående i Q11).
For at bevare feltet skal du i udregningen af lønnen skrive

Code: Select all

=P11*$Q$11*24
=P12*$Q$11*24
etc.
Derudover kunne du også navngive cellen Q11; det gør du i feltet til venstre for formularlinien. Så skal du bare skrive:

Code: Select all

=P11*timeloen*24
Du er hjertens gerne velkommen til at spørge yderligere herinde, skulle du have brug for hjælp. Men til nye spørgsmål, må du gerne oprette en ny tråd.

Go' weekend,
Stefan
OOo 3.1 kører fint på Vista Home Premium.
faerk
Posts: 5
Joined: 15. Oct 2008 15:46
Location: Fredericia

Post by faerk »

Hej Stefan...

Tak for hjælpen. Det virker (selvfølgelig) bare :D

Og ja, det var flovt sådan at hægte sig på en eksisterende tråd. Jeg troede faktisk at jeg havde startet en ny tråd.

Alligevel - da jeg nu er her - lige et lille tillægsspørgsmål: Kan man "fryse" en del af regnearket, så andre ikke kan rette i det? (nu skal jeg nok hoppe ud af tråden)

Også god weekend til dig
Venlig hilsen

faerk
SME
Posts: 163
Joined: 29. Sep 2008 11:05
Location: Silkeborg, Danmark
Contact:

Post by SME »

Hej

Må indrømme, jeg bliver også nogle gange forvirret over "Nyt emne" kontra "Nyt indlæg". :)

Men ja, "fryse" en del af arket. Det hedder "Cellebeskyttelse", "fryse" er noget andet i Calc.

Cellebeskyttelse er som standard slået til for samtlige celler, men har først effekt når du slår beskyttelses til. Det gør du under "Funktioner" -> "Beskyt dokument" -> "Ark" eller "Dokument". Forskellen er, om du vil beskytte hele dokumentet eller kun det aktuelle ark. Beskyttelsen bliver sat til med kodeord, men du skal ikke forveksle det med at gemme filen med kodeord!

For at give læseren adgang til at rette enkelte celler, skal du vælge "Formater" -> "Celler" (Ctrl+1) og så vælge sidste faneblad "Cellebeskyttelse". Her kan du se hvad du beskytte.

God fornøjelse.
/Stefan
OOo 3.1 kører fint på Vista Home Premium.
Post Reply