OO og MySQL

Åben debat samt brugerhjælp og support til LibreOffice generelt og oooforum.dk

Moderator: Lodahl

Post Reply
granlie
Posts: 10
Joined: 28. May 2004 09:07

OO og MySQL

Post by granlie »

Jeg kører Openoffice 1.1.2, MySQL 4.0.18 på localhost og MySQL ODBC-driver 3.51 på Windows XP Professional.

Jeg har oprettet en datakilde, som forbinder til en specifik mysql-database gennem odbc-driveren. Hvis jeg åbner "vis datakilder" i writer og markerer en tabel, fryser programmet, og der er heftig diskaktivitet i et par minutter. Derefter kan jeg se indholdet af den pågældende tabel, men så snart jeg markerer en ny, gentager dette sig. Når jeg trods alt kommer så langt, at jeg kan se posterne i en tabel, kan jeg endvidere konstatere, at jeg faktisk ikke engang kan få lov til at slette, tilføje eller redigere poster.

Jeg har forsøgt at oprette en ny datakilde, geninstallere odbc-driveren og skifte mysql-bruger, men ingen af delene har hjulpet.

Nu er det ikke ligefrem nogen ønskesituation for mig at bruge MySQL, som mangler en del af den grundlæggende funktionalitet, som man kunne forvente af en relationel database, så jeg er pivåben for andre alternativer, og for forslag i det hele taget. Nogen bud?

- granlie
granlie
Posts: 10
Joined: 28. May 2004 09:07

Re:OO og MySQL

Post by granlie »

Jeg har netop installeret version 1.1.3 i håbet om, at det kunne løse problemet - men desværre uden held.

Er der virkelig ingen, der har lignende erfaringer med dette?
LarsBrandi
Posts: 95
Joined: 22. Oct 2003 12:44
Location: Vojens
Contact:

Tilgang til MySQL

Post by LarsBrandi »

Prøv at søg på "MySQL" i forummet vedr. inserts og opdateringer. ODBC-tingen kan meget vel være følgende : http://dev.mysql.com/doc/connector/odbc ... erformance.
mvh

Lars Brandi Jensen
Guest

Re:OO og MySQL

Post by Guest »

Tusind tak for pointeren. Jeg havde på fornemmelsen, at det havde noget at gøre med ODBC-driveren, men har ikke haft det fornødne overblik over, hvordan tingene reelt hænger sammen, og dermed et dårligt udgangspunkt for at fejlfinde.

Men referencens artikel giver nogle gode hints. Problemet var i mit tilfælde, at sporing var slået til, og det var det, der forårsagede den voldsomme diskaktivitet. Det er nu slået fra, og problemet er væk.

Til andre, der måtte opleve samme problem: I Windows XP går man til Kontrolpanel og vælger 'Datakilder (ODBC)'. Her kan egenskaberne for sporing/tracing reguleres under fanebladet med samme titel.

Mange tak for hjælpen.
granlie
Posts: 10
Joined: 28. May 2004 09:07

Re:OO og MySQL

Post by granlie »

Ovenstående er med venlig hilsen granlie..
Post Reply