Stort dokument - ujævn linieafstand.

Brugerhjælp og support til tekstbehandling i LibreOffice Writer

Moderators: Lodahl, Ejnar

Post Reply
hkf0305
Posts: 8
Joined: 7. Aug 2009 11:21

Stort dokument - ujævn linieafstand.

Post by hkf0305 »

Hej.
Jeg arbejder med et stort dokument (ca. 350 sider) i Writer 3.0.0 - og er i den forbindelse stødt på et problem, som jeg ikke kan løse.
Af en eller anden grund kan Writer ikke fastholde en fast og jævn linieafstand igennem hele dokumentet. Ca. 20 steder i dokumentet, som er formateret med linieafstanden "enkel", er linieafstanden forøget, så det ser ud som om, at der er indsat en dobbelt linieafstand.
Fejlen slår igennem på den pdf-fil, som jeg laver udfra Writer-dokumentet.
Er der tale om en kendt bug?
Kan problemet løses? I givet fald: Hvordan?

pft.
Lodahl
Posts: 1961
Joined: 14. Sep 2005 08:27
Location: Storkøbenhavn
Contact:

Post by Lodahl »

Hvis jeg selv skulle arbejde med et dokument på 350 sider, ville jeg vælge en løsning med Hoveddokument og underdokumenter. Der er ingen grund til at loade hele dokumentet, vel?

Det kan faktisk godt lade sig gøre at lave krydshenvisninger, Indholdsfortegnelse og stikordsregister på tværs af dokumenter.
Med venlig hilsen

Leif Lodahl
Blog: https://libreofficedk.blogspot.dk
LibreOffice: http://da.libreoffice.org
hkf0305
Posts: 8
Joined: 7. Aug 2009 11:21

Stort dokument - ujævn linieafstand.

Post by hkf0305 »

Jeg tror, at det er nødvendigt at holde dokumentet samlet, idet sigtet med hele øvelsen er, at jeg skal have skabt een og kun een pdf-fil med hele teksten - og det gætter jeg på, jeg ikke kan skabe, hvis jeg splitter dokumentet op i et hoved- og nogle underdokumenter.
Er problemet med de ujævne linieafstande en kendt bug - og er der en løsning på problemet?
(Jeg testede med en load i Writer 3.1.0 - men her er problemet det samme.)

pft.
SME
Posts: 163
Joined: 29. Sep 2008 11:05
Location: Silkeborg, Danmark
Contact:

Post by SME »

hkf0305 wrote:og det gætter jeg på, jeg ikke kan skabe, hvis jeg splitter dokumentet op i et hoved- og nogle underdokumenter.
Gætværk er lastværk... :)
Jeg tror ikke, du har forstået pointen i brugen af Hoveddokumenter. Pointen er netop, at man kun arbejder i det enkelte kapitel/afsnit ad gangen, men hvis man skal have det samlet og udskrevet, åbner man hoveddokumentet der samler det hele. Du kan læse mere her: Working with Master Documents
(Man skal dog passe på med billedtekster og henvisninger til disse i hoveddokumenter, da der er en hemmelig bug.)

Hvis det bare er tale om flere særskilte dokumenter, der ikke behøver have en fælles indholdsfortegnelse mm., så kan du eksportere/printe de enkelte filer til pdf-format og så bruge f.eks. PDFTK til at samle pdf-filerne til ét. Som eksempel:

Code: Select all

pdftk 1.pdf 2.pdf 3.pdf cat output 123.pdf
(Eksemplet samler filerne 1.pdf, 2.pdf og 3.pdf i filen 123.pdf i nævnte rækkefølge)


Angående dit problem, så er den typiske forklaring, at der er sneget sig en formatering ind. Du skriver ikke, at om du anvender typografier, hvilket er nødvendigt i den størrelsesorden dokumenter.
Prøv at markere de afsnit hvor fejlen opstår, og vælg "Formater" -> "Standardformatering Ctrl+M". Som alternativ, kan du klippe teksten ud og så indsætte det med "Rediger" - "Indsæt speciel... Ctrl+Shift+V" og her vælge "Uformateret tekst".
OOo 3.1 kører fint på Vista Home Premium.
hkf0305
Posts: 8
Joined: 7. Aug 2009 11:21

Stort dokument - ujævn linieafstand.

Post by hkf0305 »

Tak for svar.

Jeg bruger typografier, autogenereret indholdsfortegnelse, sidehoved og sidefod, og forskelligt andet.
Nu har jeg lige tjekket, om der skulle være problemer med typografien i fejlramte afsnit, men det er der ikke - typografien er den samme, som ikke fejlramte afsnit.
Problemet er også kun een enkel linie i et helt afsnit, altså ikke alle linierne i et afsnit med samme typografi.
Jeg har ikke prøvet at arbejde med et hoveddokument og har desværre heller ikke tid til at sætte mig ind i det pt.

Hvis det skulle være en formaterings-fejl, så ville det være en hjælp, hvis man kunne kalde en kode-oversigt frem, som viste ALLE formateringskoderne i dokumentet. Kan man det?

Nå, nu testede jeg lige forslget med genindsæt som uformateret tekst - og det ser ud til at virke.
Jens S
Posts: 1091
Joined: 25. Mar 2007 22:42

Post by Jens S »

Hvis det skulle være en formaterings-fejl, så ville det være en hjælp, hvis man kunne kalde en kode-oversigt frem, som viste ALLE formateringskoderne i dokumentet. Kan man det?
Ja, måske.
Hvis du har freware programmet 7z installeret, kan du højreklikke på .odt filen og vælge åbn. Se efter filen content.xml, højreklik på den og vælg rediger. (Du skal i forvejen have valgt en passende txt-editor i 7z, jeg bruger notepad++). I starten af filen kan du se en mængde standard-oplysninger, så gå frem til selve teksten, som er omgivet at start-tag og slut-tag (som angiver typografien)
Så vidt jeg har fundet ud af, når du i dokumentet bruger 'Standard' typografi for alm. tekst og i et afsnit har sat den til 1,5 linieafstand (standard er 1), så dannes der en intern typografi, hos mig benævnt P1 i tag'en og beskrevet i start af filen. Andre typografier er benævt som "Standard" og "Overskrift" og sikkert andre, men ikke beskrevet i denne fil.
Du skal nok passe på at redigere filen, du risikerer at miste alt, hvis du ikke har en backup.

mvh
Jens
Post Reply