Folder med enspaltet forside, resten af siderne to spalter?

Brugerhjælp og support til tekstbehandling i LibreOffice Writer

Moderators: Lodahl, Ejnar

Post Reply
htohlsen
Posts: 5
Joined: 11. Mar 2009 14:03
Location: København Ø
Contact:

Folder med enspaltet forside, resten af siderne to spalter?

Post by htohlsen »

Jeg er ved at lave et medlemsblad i A5-størrelse og vil gerne have at forsiden er en enkelt spalte, mens resten af bladet er med to spalter, men det synes OO Writer ikke at tillade. Hvis jeg highlighter alt andet end forsiden er "Spalter" grået ud i menuen. Hvordan gør man så?
Svend Aage Svendsen
Posts: 33
Joined: 26. Feb 2006 11:13
Location: Vendsyssel

Post by Svend Aage Svendsen »

Jeg går ud fra at du vil lave et blad der består af A5 tekstsider på A4 ark med skrift på begge sider.
Det er der ingen problemer i med OOo.

Sæt din sidestørrelse til A5. Rediger dit dokument begyndende med forsiden, side 2, side 3, side 4 osv. Du kan vælge at benytte 2 spalter på de sider du ønsker.

Når du vil udskrive dit blad, skal du vælge "udskriv - indstillinger - brochure" og benytte en printer der kan skrive på begge sider af papiret.

god fornøjelse,
Svend Aage Svendsen
guruerne
Posts: 278
Joined: 13. Aug 2006 20:42

Sidetypografi!

Post by guruerne »

Du har brug for sidetypografien "Første side". Bruger du den på side 1, vil den være helt blank, dvs. perfekt til forside. De resterende sider kan du så lave spalter, sidehoved etc. på!

I Writer klikkes på F11 - så får du typografimenuen frem. Vælg her knappen til sidetypografi, vælg "Første side" (på side 1). Du kan også vælge at oprette en helt ny typografi - f.eks. til resten af dokumentet, hvori du har spalter m.m.

:)
htohlsen
Posts: 5
Joined: 11. Mar 2009 14:03
Location: København Ø
Contact:

Post by htohlsen »

Svend Åge, jep, det har jeg fanget i en anden tråd. Guruerne, tak, det er netop hvad jeg leder efter - jeg havde ikke set at der også er typografier for sider etc. Men det fører mig til en nyt problem: hvordan markerer jeg forsiden? Jeg synes ikke at kunne gøre det ved at highlighte teksten på forsiden?
guruerne
Posts: 278
Joined: 13. Aug 2006 20:42

Hej igen!

Post by guruerne »

Du skal blot ha' cursoren et sted på side 1 (altså forsiden) når du vælger sidetypografien!

Det bør virke!

Ellers må du lige sende mig en mail på erik<at>guruerne.dk, så skal jeg kigge på din fil eller lave en fil til dig med forside efterfulgt af sider med spalter osv.

:)
Kurt L
Posts: 143
Joined: 30. Sep 2005 00:32
Location: Århus

Post by Kurt L »

Ellers prøv at kigge her http://www.oooforum.dk/viewtopic.php?t=3893.
Denne vejledning til sideopsætning man måske hjælpe.
Den er til A4 men kan evt. ændres til A5
htohlsen
Posts: 5
Joined: 11. Mar 2009 14:03
Location: København Ø
Contact:

Post by htohlsen »

Takker, jeg fandt ud af det med at man skal "hælde typografien på" ved at klikke på malerbøtten eller hvad det er og så markere teksten med det.

Mit nye problem er at nu har jeg lavet en typografiside til de enkelte brødtekstsider, en til forsiden og en til bagsiden. Men når jeg vælger en af dem og så klikker på en af sidetypografierne, så skifter samtlige sider i dokumentet til denne seneste sidetypografi - hvordan får jeg OO-writer til at forstå at min sidetypografimarkering kun gælder for denne side og ikke de andre i dokumentet?
Kurt L
Posts: 143
Joined: 30. Sep 2005 00:32
Location: Århus

Post by Kurt L »

Du skal have defineret, hvilke sidetypografier, der skal følge efter hinanden.
Det gør du under Sidetypografi >Administration, rullelisten Næste typografi.

Fx. Forsidetypografi > Næste sidetypografi "Tekstside"
Teksidetypografi > Næste sidetypografi "Samme" (Tekstsidetypografi)
htohlsen
Posts: 5
Joined: 11. Mar 2009 14:03
Location: København Ø
Contact:

Post by htohlsen »

Okay? Jeg fik fundet det, og kan godt se pointen, men det er en noget uhensigtsmæssig måde at gøre tingene på? Man kan jo kun vælge een type som efterfølger til en sidetypografi, og ikke genbruge en sidetypografi? Jeg har nu en forsidetypografi, en brødtekstsidetypografi, en aktivitetsoversigtstypografi og en bagsidetypografi. Nu vil jeg sætte dokumentet/bladet op som følger:

forside -> brødtekstside(-sider) -> aktivitetsoversigt -> brødtekstside(-sider) -> bagside

Hvordan kan man gøre det uden at være nødt til at klone brødtekstside til en brødtekstside2 som er fuldstændig ens med brødtekstside? Er en kloning og efterfølgende dobblet- eller endnu flere sider-vedligehold den eneste løsning?
Kurt L
Posts: 143
Joined: 30. Sep 2005 00:32
Location: Århus

Post by Kurt L »

På sidste brødsidetekst vælger du Indsæt >Manuel Skift >Sideskift. På rullelisten Typografi vælger du den sidetypografi du har lavet som bagside.
Herefter skulle der blive indsat en nye side med din bagsidetypografi
Post Reply